Du har haft verdens dyreste december, og efter du tændte cubanere med halvtredsere nytårsaften, er der ingen vej tilbage: Januar bliver sparemåned. Ingen fester, ingen koncerter, ingen sjov.
Så er det godt, du allerede nu på fredag kan komme gratis til koncert med Undertoner, der smider en lynkonkurrence ind fra højre og udlodder tre gange to billetter til koncerten i Lille Vega med den svenske electropop-duo Niki & the Dove. Du skal allerede sende dit svar af sted senest onsdag den 4. januar, men til gengæld er spørgsmålet legende let.
Niki & the Dove spiller storladen og mystisk electropop. De to svenskere Malin Dahlström og Gustaf Karlöf udgav i 2010 to ep’er, The Fox og The Drummer, og live er der masser af scenografi og koreografi. Det vidner videoen til “The Drummer” også om. Selskabet, der udgiver Niki & the Dove, udgiver også Fleet Foxes, Beach House, Low, Mogwai, CocoRosie og mange andre og må nok betegnes som lidt af en indiegigant. Men hvilket selskab er der tale om?
Vinderne er fundet.