Plader

Maskinvåd: Giftige slanger

Skrevet af Kaspar Pedersen

Det er med velsmurte tandhjul og fuld kraft på pumperne, at Maskinvåd, som er blevet et helt lille orkester, sætter musikken i spil med 80’er-relationer og original lyrik. Der er tale om et solidt debutalbum med Nikolaj Nørlund i producerstolen.

Sekstetten Maskinvåds to hoveddrivkræfter, Mathias Kjeldsen og Peter Skibsted (henholdsvis leadvokal/guitar og bas/kor), varmede som duo op for Nikolaj Nørlund på hans koncertturné tidligere på året, og han har efterfølgende lagt studie til og produceret bandets debutalbum, Giftige slanger. Nørlunds indflydelse på nyere dansksproget musik gør sig ikke mindre gældende hos Maskinvåd end hos så mange andre, men det lyder bestemt, som om de har et personligt og selvstændigt udtryk under opsejling.

»Drøn mig ned i maven på maskinen«, »trykkende stempler foran en olieflod«, »koldt jern«, »hav af metal«, »vi betjener maskinen«, »okkerrød og rusten«. Disse tekstudpluk stammer fra forskellige sange på albummet, og der synes således at være et gennemgående metaforisk tema, som står i relation til bandnavnet og bl.a. drejer sig om maskineri, metal og vand. En eksponering af livets utallige tandhjul, der ustandseligt sætter naturens elementer og menneskets interaktivitet i spil, alt imens hvislende ventiler åbner og lukker for storbyens kaotiske larm.

Albummet indeholder 11 skarptskårne sange à tre-fire minutters varighed, der næsten også lyder, som var de fremstillet i en døgnbemandet fabrik – eller måske nærmere i et kraftværk. For numrene bærer netop ikke præg af samlebåndsarbejde, og de er kun strømlinede i den forstand, at de hænger sammen rent stilistisk og kan kategoriseres under genren pop/rock. Sangene varierer dog tilstrækkeligt i kraft af både dynamik og elementer af bl.a. hvid funk, soul og hård rock.

I pressemeddelelsen bekendtgøres det (vistnok med et glimt i øjet), at der hverken er tale om blues eller dance, og det er sådan set en udmærket tilføjelse til beskrivelsen af noget, der ellers kan være lidt svært at bestemme. Man fornemmer imidlertid tydeligt en overordnet kobling til 80’erne, både lyd- og stilmæssigt, der placerer Maskinvåd inden for den seneste retropop-bølge – dog uden at det er udpræget kitsch. Michael Falch og Lars H.U.G. kan nævnes som referencer, men ellers falder tankerne til tider i høj grad på TV-2; det gælder særligt titelnummeret. Maskinvåd hylder faktisk også Steffen Brandt & co. direkte med en coverversion af “Fantastiske Toyota” på B-siden af andensinglen ”Olieflod”.

Lydbilledet på Giftige slanger er præget af vekslende el-guitarer med både clean lyd, overdrive og sustain. Dertil kommer enkelte synth-elementer og ikke mindst messingblæs, som med catchy temaer og licks farver musikken væsentligt i samspil med guitarmønstrene. I spidsen for alt dette står Mathias Kjeldsens vokal klar og tydelig med kort delay og nogle gange let forvrængning. Teksterne rammer en god balance mellem originalitet og tilgængelighed, og der er flere veldrejede nøglelinjer såsom »Nu er luften ren, om end den er kold« og »Træk dig tilbage, eller træk stikket ud.«

Giftige slanger er en solid, helstøbt debut med et højt musikalsk niveau og en meget professionel produktion. Sangene, som alle har vokal og tekst i front, bliver fulgt helt til dørs og løftet betydeligt af fyldige og gennemarbejdede arrangementer, der tåler mange gennemlytninger. Samtidig er musikken tilgængelig nok til det bredere publikum og vil uden tvivl fungere godt i live-sammenhæng med fuld bandbesætning. Der er desuden flere røde tråde igennem albummet, og helheden består uden problemer med ensformighed. Det er dog lidt, som om originaliteten ikke kommer helt til sin ret, og i den henseende ville det måske til næste udgivelse være gunstigt for Maskinvåd at slippe referencerne og Nørlunds trygge virksomhed lidt.

★★★★★☆

Deltag i debat