Nyheder

Aarhusianske Point Blank er ude med ny single

Skrevet af Troels Sørensen

Den aarhusianske hiphop-gruppe er klar med en førstesinglen til deres kommende album. Se videoen og lyt til “They Ask”.

Den aarhusianske hiphop-gruppe Point Blank, der i de sidste tre år har gjort sig bemærket som et solidt livenavn, er klar med deres nyeste single “They Ask”. Nummeret er første fingerpeg mod et kommende debutalbum, som udgives senere på året.

Point Blank er et af de nyere hiphop-navne i den aarhusianske undergrund, hvor de skiller sig ud ved at spille musikken organisk og bruger skæve twist fra jazz som ingredienser. Resultatet har indtil videre været opvarmningstjanser for store navne som Hocus Pocus og Ice Cube.

Point Blank spiller i weekenden på Spot Festival i hjembyen.

Deltag i debat