Koncerter

Roskilde Festival 2016: Silvana Imam, 30.06.16, Apollo

Skrevet af Simon Freiesleben

Sveriges uofficielle hiphopdronning, den svensk-syrisk-litauiske Silvana Imam gjorde det, som lykkes for ganske få: Rent faktisk at starte en morgenfest på Apollo.

Silvana Imam - by Elisabeth Ohlson Wallin-800px

Foto: Elisabeth Ohlson Wallin

Sveriges uofficielle hiphopdronning spillede sidste år en koncert på Apollo Countdown, der så eftertrykkeligt væltede de fremmødte bagover af overraskelse, at Roskilde Festival hurtigt indså nødvendigheden af at invitere hende tilbage som en del af hovedprogrammet i år.

Siden sidste års koncert har Silvana Imam udvidet sit repertoire med det glimrende album Naturkraft, der i høj grad prægede dagens sætliste. Koncerten startede således med nummeret “Talal”, der byder på sirlig arabisk guitarspil og en indtalt mandlig fortællerstemme, der på skiftevis svensk og syrisk fortæller om hendes opvækst som syrisk-litauisk indvandrer i Sverige. Den bløde start på koncerten blev afbrudt af et øreflækkende tordenskrald fra anlægget, og fra kulissen begyndte koncertens hovedperson at rappe nummeret med den velvalgte titel “Storm”. Først da beatets drop faldt knap et minut inde i nummeret, kom hun til syne, springende ind på scenen som en trold fra en æske.

Hvor Silvana Imam på pladen til tider kan lyde en anelse studiepoleret, så optræder hun med en helt anden nerve og tænding live. Det tømmermændsramte publikum fik serveret en potent mavepuster af energibundet Imam og hendes DJ, der kværnede det sagesløse publikum igennem den elektroniske kødhakker med dræbende tung bas. Ydmyg var hun dog også, da hun efter få numre måtte ned på knæ foran publikum og på klingende svensk skrige: »Yes! Tack så fucking mycket!«

Energiniveauet var skyhøjt fra øjeblikket, Imam trådte ind på scenen, og trods de åbenlyse sprogbarrierer, så fortjener Silvana Imam alverdens kredit for at være en af de få, for hvem det rent faktisk er lykkedes at skabe en medrivende morgenfest på party-scenen Apollo. Godt hjulpet på vej af et solidt fremmøde af dedikerede svenske fans, der kunne føre an, så blev pladsen i løbet af koncerten mere og mere fyldt, indtil hun til sidst havde publikum i sin hule hånd.

Små tyve minutter inde i koncerten fik vi hendes uden sammenligning største hit, party-bangeren “Tänd alla ljus”, hvor den lesbiske rapper rækker en kæmpe fuckfinger ud mod alle, der vil bestemme, hvordan andre skal leve deres liv, inden hun pludselig forlod scenen. Her fik vi endnu en båndet passage a la introen, inden hun kom retur. Denne gang iklædt superheltekostume og Pussy Riot-elefanthue med et regnbueflag draperet på skuldrene. I denne dramatiske mundering spillede den politiske rebel nummeret “I.M.A.M”, hvor hun både rapper på svensk og arabisk, og hvor hun triumferende fik alle publikummer til at smide en næve i vejret. Det gik rent ind, det må jeg indrømme.

Silvana Imam er hverken den mest dynamiske rapper, når det kommer til flow eller lyrik, men hun besidder energi, karisma og nærvær som meget få andre nordiske rappere, jeg har oplevet. Det skal dog siges, at mit svenske ikke rækker til mere end husholdningsbrug, og at jeg derfor helt sikkert missede en del af de lyriske nuancer (ligesom en stor del af publikum, kan jeg forestille mig). Men essensen var klar og letforståelig, især på teksten fra “Svär på min mama”:

»Ah, mina tjejer är fucking revolutionärer,
Vi kastar molotovs, och ni är inte som nån av oss,
Och nu skriver de att jag är för intensiv,
Men jag är inte intensiv, jag är en fucking G,
Pussy power, Wu Tang Clan; vi är Killa Beez,
Vi är Valerie Solanas, vi är Gudrun, vi är Alicia Keys,
Bitch, please! Jag är stjärna – ingen kändis«

Pussy Power, indeed!

★★★★★☆

Deltag i debat