Singlr

Fredagssinglr: Looney Gloomers – Shark Feet

Skrevet af Bitten Kjærgaard

Looney Gloomers præsenterer deres ørehængende og dagsordensættende debutsingle-basker Shark Feet og skyder hermed et bud på sommerens hit på banen.

Looney Gloomers er et nyt dansk band, som er formet af fire vedhængende venskaber, der mødtes over sommeren i 2020 til en øl og endte med at udvikle konceptalbummet House of Dying Days.

Nu er de altså klar med førstesinglen “Shark Feet,” som er produceret af Mads Bunch Johansen, og med singlen udnævner gruppen deres genre til New Now. 

Og New Now matcher meget godt både gruppens lyd og deres mantra:

»Vi ønsker at skabe musik der, ligesom en god bog, gror eftertanke og perspektiv. Med dette håber vi at åbne op for et fællesskab, der inspirerer og skaber forståelse af vores kultur og samfund, både på godt og ondt. Vi ønsker at skabe musik, der peger i retning af en essentiel humanitær eskapisme. Behovet for at hævde almindelighed mod magt, skepsis overfor autoritet og ægte prosa mod propaganda. Vores tekster giver efterklang af nutiden og giver appetit til at udforske livet, hverdagen og løfterne.«

Men det ørehængende beat i introen og forsanger Jacob Utzons Krefelds vokal, der mest af alt minder om Bowies i filmen Labyrinth fra 86, skaber gruppen en særlig lyd, der klart trækker tråde fra 80’ernes elektronika og numre som “Ghostbusters.” De ligger sig alligevel i nuet, fordi det elektroniske ikke har 80’ernes simplicitet, og fordi de organiske instrumenter, især trommerne, har deres tydelige bidrag. Og så er det jo bare et helt formidabelt mix mellem den elektroniske leg og vokalens og tekstens alvor. Man kan argumentere for, at der er i navnet Gloomers, netop ligger noget lidt dystert under overfladen, og det er netop, hvad der gør i dette nummer. Det er hajen, der bare tager og stjæler fra alle, og skriver under på falske skattepapirer med sine venner.

Gruppens fire medlemmer tæller Jacob Utzon Krefeld, som er skjald for konceptets poetiske udtryk og relevant. Han var i 2019 formand for “Hvor det er på mode at være psyko” et litterært art-stunt I Danmark, hvor København, Odense og Århus modtog gratis kopier af en ny roman, der havde til henblik at støtte op om mentale lidelser blandt unge. 

Mads Bunch Johansen er uddannet ved Det Danske Musikkonservatorium, i København, i rytmisk musik og dirigerer musikkens udtryk og sangenes lyd. Han er formand for Jeff Romance som bl.a. har været på DR P3’s KarriereKanon. 

Mikkel Toustrup er primært guitarist i bandet, men grundet sit musikalske talent, spinder også lyde fra alverdens instrumenter, heraf: Harmonika, Mandolin, synth og klaver.

Mathias Jørgensen er basist i bandet og  funk-master-general, og det er også Mathias der udelukkende står for koret, der ofte accenturer lead vokalens udtryk

Sæt nummeret på og start weekenden med en ordentlig showstarter.

Leave a Reply