Skævt, legesygt, lidt til venstre for midten… var det en Stephen Malkmus-plade, jeg kom til at fodre CD-afspilleren med? Johannes Gammelby slår normalt sine folder i Strumm, men leverer her et produkt, der bedst kan beskrives som hjemmelavet. Der fulgte et meget, meget håndskrevet brev med CD’en, hvor Johannes fortæller lidt kort og langt om musikken. Coveret er en blanding af collage og håndskreven trackliste, CD’en er påklistret et par hvide klistermærker og har fået et ansigt påtegnet, der ligner noget, en 3-årig ville kunne gøre bedre på en dårlig dag. Det her produkt er mere hjemmelavet end din mormors klejner og rummer ikke samme vamle bismag af familierestaurant som kæden af samme navn. Kort sagt: Jeg ville slet ikke være foruden, nu hvor jeg har hørt, hvad Bones har på menuen.
Det er begrænset, hvor langt man når omkring rent stilmæssigt, og der er også grænser for, hvor langt man kan nå med 7 numre på små 12 minutter. Johannes spiller selv alle instrumenterne. Trommerne er spillet på kagedåse med kuglepenne som trommestikker og lidt trampen i gulvet for at understøtte det hele. Min personlige favorit, “Cut Elly”, (titlen alene!) har klart det mest fyldige lydbillede af ep’ens numre med et omkvæd, der har lånt nogle blæsere et sted ude i byen. Johannes nærmest messer hen over en trommerytme, eller kagedåsetakt om man vil. Det er fængende og medrivende. Resten af pladen er mere nede på jorden med nogle insisterende korte guitarriffs og en stemme, der minder en hel del om Stephen Malkmus.
Ep’en er indspillet i Johannes’ lejlighed henover sommeren, og der er planer om at prøve tingene af live en gang i løbet af vinteren. Personligt er jeg ved at pisse i bukserne af bar spænding. Jeg gider ikke forsøge at lægge skjul på min begejstring! Den korte spilletid gør, at jeg kan nå at høre den 5 gange hver time, og det har jeg gjort de sidste to. The Short Attention Span EP har reddet hvad, der så ud til at blive endnu en småtrist efterårsdag.
