I Danmark er Broder Daniel et forholdsvis ukendt orkester, men i hjemlandet Sverige er de göteborgske musikanter gået fra at have kultstatus til at have stor succes, spille på de helt store spillesteder og have anmelderroserne flydende i en lind strøm. I Danmark er Broder Daniel mest kendt for sit bidrag til soundtracket fra Fucking Åmål fra 1998 med numrene “Underground” og “Whirlwind” samt for at være det band, Håkan Hellström engang spillede i.
Siden sidste udgivelse, for fem år siden, har der imidlertid været stille omkring Broder Daniel, der har arbejdet på den nye plade og så ellers har haft en noget turbulent periode før og efter udgivelsen. I 2003 forlod den kære Hellström bandet, da hans solokarriere efterhånden var blevet for omfattende til, at han både havde tid til bandet og soloarbejdet, og i starten af 2004 meddelte bassisten og guitaristen Theodor Jensen sin afsked til fordel for sideprojektet The Plan, der nu blev gjort til mere end et sideprojekt, og fra hvem vi kan forvente en ny udgivelse i løbet af året. Inden Jensens afhop reducerede Broder Daniel til en trio, fik bandet dog indspillet albummet Cruel Town, der i Sverige betegnes som Broder Daniels succesfulde comeback.
Broder Daniels lyd og tekster samt Henrik Berggrens vokal har altid båret kraftigt præg af en mentalitet og et univers bestående af al ungdommens fortvivlelse og rastløshed, melankoli, håb og oprør. Teksterne er simple, men effektfulde og synges på et charmerende, inderligt og upoleret engelsk.
Cruel Town åbnes med titelnummeret, der med meget genkendelige Broder Daniel’ske guitarer og lydbilleder slår tonen an med en stemning af tristesse og tekster om byens ubarmhjertige hårdhed. Fokus føres videre i “Shoreline”, der igen handler om byens ondskabsfuldhed, der suger alt liv ud af ungdommen, så »you die young, you die when you’re young«. Ungdommens uovervindelighed inden mødet med den virkelige verden, der knækker alle drømme og håb, beskrives i næste nummer, “When We Were Winning”, der med lidt gladere toner oven på den bedrøvede, desperate Broder Daniel-grundtone sørger for, at dette nummer har noget, der godt kunne minde om ørehængerkvalitet og hitpotentiale. Herefter fortsætter Cruel Town derudaf med forskellige versioner og beskrivelser inden for samme emne.
Broder Daniel afviger ikke ret meget fra stil og fokus i forhold til sidste udgivelse, Broder Daniel Forever, men på Cruel Town er standarden lidt lavere. Noget af energien og stemningen i musikken samt Henrik Berggrens vokal – der giver en fornemmelsen af, at bandet har uendeligt meget at sige, hvilket gennem et ungt, desperat sind, der er lige ved at eksplodere, bare må ud – noget af dette er væk, og Broder Daniel læner sig lidt for meget tilbage i visse numre (f.eks. “Dark Star”) og brokker sig lidt for meget uden i samme grad at have den inderlighed, der tidligere kendetegnede ham.
I “Dump for Broken Dreams” lægges der ud med en utilpasset verskonstruktion og en guitar, der ikke lyder som Broder Daniels normale og som heller ikke klæder dem. Det gør temaet heller ikke: Som flere gange før på pladen tages arbejdsløshed og de arbejdsløses ulykkelige situation op, og det klæder ikke Broder Daniel, da deres utroligt simple tekster nu bliver en svaghed frem for en force. Hvor de enkle tekster og det simple sprog var en styrke, når ungdomssorgerne i Henrik Berggrens hjerte skulle krænges ud, kommer det til at virke for patetisk og brokkende at forsøge at tale med alle arbejdsløse staklers stemme og lettere “det er samfundets skyld”-vrængende at kalde Sverige »a dump for broken dreams«.
Cruel Town lægger godt ud, og de første numre er af den velkendte kvalitet hos Broder Daniel, men et stykke inde i albummet går bandet en anelse i tomgang; valsen bliver træg og sangen gammel, selv om der stadig er gode numre iblandt. Det velegnede afslutningsnummer “What Clowns We Are” er traditionelt i sin opbygning, men virker som det skal og er næsten rørende, når en skuffet og fortvivlet vokal undrer sig over, hvem der vil savne én, når man er væk, hvor tiden bliver af samt over den svære kærlighed: »What a fool I must be / Who thought she loved me / How could I not see.«
Selv om Cruel Town ikke er Broder Daniels bedste udgivelse, må bandet stadig roses for at lyde som ingen andre og have sin helt egen niche i skandinavisk musik, hvor ungdomsangsten og desperationen krænges ud på en charmerende måde. Og dette gennem musik der i lille grad er deprimerende og i stor grad brugbar på de dage, hvor man ikke har glemt, hvordan det er at være teenager og hvor det, der bruser op, er teenagerens “kamp mod den onde og kolde lorte-verden,” hvor den, man gerne vil holde i hånden, ikke aner, hvem man er, og hvor man føler sig misforstået af alle.
Når Broder Daniel ikke forsøger at tage noget på sine skuldre, som de med deres musikalske form ikke kan bære, er de alt i alt stadig vedkommende, kraftfulde og unikke. Men forhåbentlig er noget at gnisten fra tidligere Broder Daniel-albums genfundet, inden indspilningerne af næste album påbegyndes.
