Tja, tænker man. Lidt mere postrock og endda et dansk band. Det er dog kun en demo, så vi gennemgår lige sangene slavisk:
Der lægges ud med “In an Eight Track Universe”, der mildt sagt lyder temmelig meget som Godspeed You! Black Emperor, men hvis man ser bort fra den manglende originalitet, er sangen faktisk udmærket. En afdæmpet indledning med lidt guitar og børneleg i baggrunden opbygges langsomt, indtil et mere aggressivt stykke overtager efter en meget klassisk overgang. Afslutningen er simpel og støjende og ret så smuk, hvilket bl.a. skyldes det enkle trommespil og navnlig trommernes på sin vis demoagtige præg, der skiller sig ud fra det resterende lydbillede og i øvrigt betyder, at alt trods alt ikke er, som det plejer.
“The Mystery of Olden” er bygget op efter samme skabelon. Den er som helhed betragtet mere dyster, men afsluttes dog forholdsvis afdæmpet efter en decideret blid midterpassage med lidt samplet tale og noget, der lyder som en kvinde, der synger boy choir. Udmærket, men knap så fin som udgivelsens første nummer.
Det samme er tilfældet, hvad angår “Distant March”, der til gengæld er mere frisk og frejdig, inkluderer en spøjst forvrænget guitar og enkelte fine, skæve elementer. Lidt ordinær og klart demoens svage punkt.
“When Blizzards Are Afraid” er delvist okay, forstået på den måde at den hårde, rockede indledning med gentagelse af de samme temaer fungerer efter hensigten. Larm efterfulgt af stilhed er formlen, men sangen knækker desværre mod slutningen, hvor det bliver en smule for arketypisk med sænkning og hævning af tempo og marchtrommer.
Nu gik der vist lidt vel meget skolelærer i den, så jeg understreger lige, at det faktisk er en helt fin demo, som The Seven Mile Journey her har fabrikeret. Den ville dog, trommerne undtaget, have haft godt af at være blevet anderledes produceret og så i øvrigt udgivet i 1997, hvor udtryksformen i den grad var overraskende. Nu er det desværre så som så.
