Nyheder

Belle and Sebastian støtter velgørenhed

Arrangørerne bag All Tomorrow Parties-festivalerne har i løbet af de seneste måneder afholdt en række koncerter under navnet Don’t Look Back, hvor kunstnere som Gang of Four og Cat Power har spillet en af deres plader live fra ende til anden.

Også skotske Belle and Sebastian var inviteret, og d. 25. september i år spillede de numrene fra If You’re Feeling Sinister fra start til slut på London-spillestedet Barbican.

En optagelse af koncerten vil fra d. 6. december kunne købes via iTunes, og samtlige indtægter fra salget vil gå til en engelsk nødhjælpsorganisations arbejde med at hjælpe ofrene for jordskælvskatastrofen i Pakistan, Indien og Afghanistan.

Belle and Sebastian er i øvrigt album-aktuelle i starten af det nye år. D. 6. februar udkommer bandets syvende plade (hvis man tæller soundtracket Storytelling med), og den kommer til at gå under navnet The Life Pursuit.

Leave a Reply