Den folk-minimalistiske kvartet Cyann & Ben lægger i dette øjeblik sidste hånd på de optagelser, som bandet har lavet hen over sommeren. Optagelser, som skal blive til bandets tredje album.
![]() |
Hvis tidsplanen ellers holder, bliver albummet udgivet på det engelske selskab Cargo til marts næste år. Cyann & Ben har tidligere udgivet to plader på det franske selskab Gooom, som mest er kendt for at udgive det storladne synth-rockband M83.
For at fordrive tiden indtil det kommende Cyann & Ben-album udgives, kan man smutte en tur inden om selskabet Goooms site. Der kan man, under menupunktet ‘Bonus’, finde en mix-cd, som Cyann & Ben har lavet. Den er fri til at downloade, og der er lavet et cover til cd’en, som man kan printe ud. Nice.