Ud af højtalerne strømmer strålende musikalsk terapi. Marc Hellners behagelige electronica kan næsten ikke undgå at få lytterens eventuelle stress- og bekymringsniveau til at sænke sig betydeligt. Marriages er perfekt, når man ligger og glider langsomt ind og ud af søvnen. Samtidig glider numrene sammen, og man får fat i detaljer og små melodier, men efterlades varm og rolig uden helt at være klar over, hvad man har hørt.
Det kan måske komme til at lyde, som om Marriages er én sammenhængende, søvndyssende electronica-masse. Det er ikke tilfældet. Numrene drukner ikke i hinanden, og dette skyldes i høj grad Hellners brug af klaver, strygere og guitar mellem alle de elektroniske elementer. Det skaber en mulighed for at danne de fine melodier, som lytteren kan følge og holde fast i for at undgå at drive væk.
Marc Hellner fra Chicago udgør til daglig den ene halvdel af Pulseprogramming, samtidig med at han også fungerer som tourmedlem hos L’altra. Så der skulle være nok at se til, men alligevel har Hellner fundet tid til Marriages, der er hans første soloalbum ud over en ep fra tidligere på året.
Blandt yderpunkterne på pladen er Last Chances, hvor en markant, men enkel melodi gentages igen og igen af cellisten Fred Lonberg-Holm. Asleep on the Wing bevæger sig ligeledes ud i yderkanten af albummets musikalske billede. Her er det lige før, at vi kommer over i en omgang dæmpet støjrock, godt hjulpet på vej af John Herndon fra Tortoise. Albummets sidste nummer, Orphea, ligger milevidt fra albummets andre lyse melodier, hvor electronicaen og Hellners vokal er bærende, idet det stort set udelukkende består af dystert klaverspil med masser af rumklang.
Det er en fordel hos Marc Hellner at have disse og andre varierende elementer med, for det sikrer, at albummet ikke bliver stillestående – og særligt trommeprogrammeringerne spiller en stor rolle, når det kommer til at “få liv i lyden”. Samtidig formår han at få det hele til at fremstå som en helhed og er ikke i fare for at spænde for vidt.
Marc Hellners solo-debut er ikke banebrydende, men manden kan sit kram. Kombinationen af traditionelle instrumenter, vokaler og det bedste fra moderne electronica udgør desuden en musikalsk stil, der er yderst velkommen. Hellner mestrer både det elektroniske og det traditionelle og har god fornemmelse for begge dele. Inde i Hellners mave sidder der måske endda en lille klassisk komponist, der prøver at komme ud. Desuden er Marriages fyldt med forfinede detaljer, og overalt er der kælet for lyden. Blandt andet takket være Telefon Tel Aviv, der sidder i producerstolen.
Marriages er et vellykket album, der desværre stopper og lader én vågne op af den behagelige tankeflugt lidt for tidligt. Et par numre mere havde ikke gjort pladen for lang. Men måske vi er heldige at høre mere fra Marc Hellners egen produktion snart igen.