Nyheder

Minus Story i gavehumør


Ja, vi er jo ved at nærme os julen, og det lader sig mærke hos det amerikanske band Minus Story. De er i alt fald i gavehumør. Men for at nyde er du nødt til at yde lidt”¦

Ifølge Minus Storys pladeselskab JagJaguwar er der tale om en lille kunstnerisk konkurrence. “In the spirit of competition and judgement, Minus Story want you to give them stuff…but you’ll get stuff in return,” forlyder det.

Minus Story ønsker fra din hånd et stykke kunst, der tematisk har at gøre med spøgelser. Kunststykket har ingen begrænsninger, hvad angår form. Du kan således nedpensle en skarpsleben røverhistorie, skrive en lille sangperle, male et pragtværk, blæse en genial glasvase eller noget helt andet.

Ud fra bidragene vælger Minus Story vinderen (og ja, der bliver kun én vinder!), som modtager nedenstående – og måske endnu mere:

“¢ En sang skrevet til dig
“¢ No Rest for Ghost-vinyl
“¢ Artwork fra Minus Story
“¢ En minus Story “Mystery Box”

Så er Minus Story noget for dig, og har du lyst til at vinde nogle eksklusive præmier, skal du grave kreativiteten frem og senest den 30. januar sende dit kunststykke til:

Minus Story
1499 West 2nd St
Bloomington, IN 47401
USA

Læs Undertoners anmeldelse af Minus Story: No Rest for Ghosts

Leave a Reply