Det seneste album fra trioen Diskaholics Anonymous Trio har fået den fine titel Weapons of Ass Destruction og udgives egentlig først til februar. Men albummet kan allerede nu købes online.
Diskaholics Anonymous Trio er legeplads for de herrer Jim O’Rourke, Thurston Moore og Mats Gustafsson. De to første er kendt fra diverse soloprojekter og ikke mindst fra Sonic Youth, mens svenske Mats Gustafsson er et ikon indenfor freejazzen.
Albummet består af blot to numre begge omkring de tyve minutter. Og man skal næppe forvente et let eller poppet album – snarere en god støjende blanding af freejazz, støj, ambience, drone og punk.
Det er ikke første gang, Gustafsson møder O’Rourke og Moore. Gustafsson skrev albummet HIDROS 3 til Sonic Youth, og sammen med den amerikanske guitarist Loren Mazzacane Connors larmede de sig igennem de knap 67 minutter.
Læs mere om samarbejderne hos Smalltown Superjazzz