“Hvilket nummer ville du helst lave en coverversion af? Hvorfor? Hvordan? Tidligere tiders bedrifter inden for denne kategori tæller ikke,” var ordlyden, da Undertoner udfrittede en række danske musikere om deres coverversion-præferencer. Her er svarene. (19.01.06)Undertoner præsenterer her svarene fra en dybdeborende rundspørge, vi for nylig satte i værk.
Undersøgelsen er udelukkende foretaget, for at vi som en service til vores læsere kan levere svarene på nogle af de spørgsmål, som I går rundt med til hverdag og gerne vil stille et udsnit af danske musikere. Vi går ud fra, at et af spørgsmålene er dette: “Hvilket nummer ville du helst lave en coverversion af? Hvorfor? Hvordan? Tidligere tiders bedrifter inden for denne kategori tæller ikke.“
Ebbe Frej / Epo-555
 |
Joh, denne morgen har jeg faktisk hørt Sarah Hepburns Ebinger Drive på repeat. Et superfin sang, som giver mig kriblen i fingrene for at re-producere. Jeg ville vælge at beholde Sarahs smukke vokal, men skabe noget kontrast til melodien – et mere drivende og presset beat, nogle gennemarbejdede støjflader til at komplimentere det smukke i sangen, og så ville jeg også synge sangen ind og lave det til en fin unison duet. Cover og cover … ja-ja … men en slags cover er det vel, eller?
Henrik Olesen / Olesen-Olesen
Peter og jeg har i forskellige sammenhænge igennem de sidste små 25 år lavet coverversioner af sange med bands og kunstnere som Sort Sol, Velvet Underground, Alex Chilton, The Kinks, The Go-Betweens, John Cale, Kraftwerk, Kliche, Røde Mor, C.V. Jørgensen, Bob Dylan, Gasolin, Leonard Cohen, Neil Young og sikkert en hel del flere, som jeg ikke lige kan erindre, men en lille, smuk Brian Eno-sang som By This River (fra Before and After Science – 1977) kunne det måske være fint at lave en fordansket folk-ambient udgave af (Ved en å … ?).
Martin Hall
 |
Enten laver man vel nummeret, eller også gør man det ikke; jeg går i hvert fald sjældent rundt og overvejer det i årevis. Nå, men for nu ikke at lyde pisse remote og irriterende, så lad dagens bud være Hearts in Exile med The Homosexuals (single fra 1979). Den tror jeg godt, jeg kunne få noget fint ud af. Men deres egen produktion er desværre så fantastisk, at man næsten ikke nænner at røre ved den. Alas!
Signe Høirup Wille Jørgensen / Jomi Massage
Jeg har ikke nogen yndlinge i den retning. Covernumre sker, når de sker. Engang var kærligheden gået helt i stykker, og jeg fik idéen at tage den sørgeligste sang, jeg kendte, og se om jeg kunne gøre den endnu mere sørgelig. Det var Björks Unravel. Missionen gik vist meget godt – jeg talte mere end en håndfuld, der græd, når jeg spillede den.
Torsten Larsen / Larsen and Furious Jane
 |
Coverversioner er som regel uinteressante. Skal man absolut lave et cover, skal det være, fordi man ser et uudnyttet potentiale i en sang, som man mener selv at kunne forløse. Vi har dog diskuteret med Morningside Records at lave en labelsampler, hvor de forskellige Morningside-bands bytter numre. Men studieomkostningerne ved en sådan produktion er nok lidt for tunge at bære for et uafhængigt label – indtil videre, i hvert fald.
Mads Nygaard / Sterling
Vi kunne godt tænke os at lave en cover-version af erotik-klassikeren Je t’aime af den franske liderbasse og levemand Serge Gainsbourg. Nummeret emmer af indeklemt erotik og er så gennemført lummert, at man ikke kan undgå at blive påvirket.
Vi kunne godt tænke os at lave en fordanskning af den. Et forsøg på dette er tidligere gjort med Jesper Klein og Jytte Abildstrøm i henholdvis Serge Gainsbourgs og Jane Birkins roller i duetten. Her er det dog ikke sex, der er temaet, men glæden ved mad. Meget underholdende, men typisk dansk. Det kunne være sjovt at lave en lige dampende erotisk dansk version, som matcher det franske forlæg. Hvis vi tør. Og der skal jo også findes en pige, der vil synge duet.
Jonas Munk / Manual
 |
Jeg har det en smule mærkeligt med covernumre. For hvis jeg laver et cover af et nummer jeg elsker er der to mulige udfald: Det bliver præcis som originalen (hvilket var tilfældet med min tolkning af Jan Hammers Crockett’s Theme fra sidste år), eller det bliver anderledes og betydeligt dårligere end originalen (hvilket var tilfældet med mine Slowdive-covers for nogle år siden). Det ideelle ville være at tage et nummer, man virkelig holder af, og lave noget nyt ud af det, der både hylder originalen og samtidig udvikler den i en ny retning. Jeg har da flere gange overvejet Duran Durans Ordinary World og et eller flere numre fra Type O Negatives October Rust.
Men ellers har jeg tænkt mig at holde mig langt fra den slags – coverversioner er fortrinsvis for prætentiøse singer-songwritere, der føler, de bare må lave endnu en tolkning af Leonard Cohens Hallelujah, eller hjernedøde indiekids, der tror, at de kan vinde kunstnerisk respekt ved at lave en version af Tim Buckleys Song to the Siren. Den slags burde forbeholdes efterskolens fælleslokale…
Moi Caprice
Vi har talt en del om at lave et Go-Betweens cover, men det mest sandsynlige lige nu ville sikkert være Maid of Orleans af Orchestral Manouvres in the Dark fra den mesterlige Arhitecture and Morality (1981, før de blev dårlige!). Det er et fantastisk nummer, med et himmelsk keyboardtema, masser af sært underspillet drama og en tekst, der på fænomenal vis hylder Jeanne d’Arc.
En linje som “If Joan of Arc had a heart, she would give it as a gift” er på en gang dybt gådefuld og ren magi. Derudover er det stemningsmæssigt ret tæt på vores univers og alligevel en del anderledes end os.
Peter Laugesen + Andreas Hansn / Singvogel
 |
Som muligt covernummer vælger Peter Rolling Stones No Expectations. Det skal oversættes og tales, og så skal det være længere. Det er for kort i betragtning af, hvor godt det er, så der kommer flere vers på. Nummeret skal bevare fornemmelsen fra Rolling Stones’ udgave
Andreas vil – lige nu, det skifter sikker i morgen – lave No More Heroes af The Stranglers. Den skal oversættes og spilles i en benhård udgave. Det Doors-agtige riff på fuzzklarinet, oktavbasun i bunden osv.
Men der er ind i helvede med gode numre. Så måske i stedet Laurie Andersons From the Air fra hendes Big Science – den kunne Singvogel lave med dansk tekst, bragende svampede trommer, og så barbere det mangestemmige vocoder/saxofon riff ned til et enstemmigt rock’n’roll-riff og smide godt med elguitar på.
