Nå-ja, overskriften siger vel egentlig det hele. Men vi kan da godt sætte et par ord på, hvad der kommer til at foregå i Århus hin søndag.
Canadiske Stars’ rigtige gennembrud har ligget og ulmet siden 2003, hvor deres plade Heart fik opmærksomhed i kølvandet på den enorme fokus på vennerne i Broken Social Scene. Set Yourself on Fire fra sidste år fik overvejende positive anmeldelser, men rigtige verdensstjerner er sekstetten ikke blevet endnu.
Det holder imidlertid ikke bandet tilbage fra at levere nogle lettere svulstige live-shows. Ikke mindst frontmanden Torquil Campbell lever hvileløst med i sine egne sange og spiller skuespil til den store guldmedalje. Ved sin side har han Amy Millan med den sødt perlende stemme (og ofte dybe udskæringer). Der bliver med andre noget for enhver smag – både for dem, der kan lide excentriske frontmænd, indtagende damer og popmusik, som tør stå ved at være pop uden at rødme.