Den engelske musikpresse med NME i spidsen er så småt begyndt at forsøge at starte en hype af det kommende Radiohead-album, selv om indspilningerne ikke er i nærheden af at være færdige. Det betyder indlysende nok, at der kan gå rigtig lang tid, før sulten efter nyt Radiohead-materiale bliver mættet.
Men ro på, folkens – for når den primære kilde ikke selv kan levere, kan man i det mindste få nogle andre til at lave noget, der smager af det samme. Og 18. april udkommer coveralbummet Exit Music: Songs for Radio Heads (ja, det hedder det faktisk – grundig idéudvikling er åbenbart ikke noget, man bruger i musikindustrien), hvor en række hiphop-, r’n’b- og electronica-kunstnere prøver kræfter med Radioheads bagkatalog.
Blandt de mest markante deltagere er koncept-elektronikeren Matthew Herbert, Def Jux-dj’en RJD2 og The Roots-trommeslageren ?uestlove, der er med i gruppen The Randy Watson Experience.
Undertoner tør ikke love for kvaliteten, men vover i hvert fald at vise tracklisten:
1. Shawn Lee: No Surprises
2. The Randy Watson Experience + Donn: Morning Bell
3. Sa-Ra Creative Partners: In Limbo
4. Pete Kuzma + Bilal: High and Dry
5. Mark Ronson + Alex Greenwald: Just
6. RJD2: Airbag
7. Matthew Herbert + Mara Carlyle: Nice Dream
8. Lo-Freq: Blow Out
9. Meshell Ndegeocello + Chris Dave: The National Anthem
10. The Bad Plus: Karma Police
11. Sia: Paranoid Android
12. Osunlade + Erro: Everything in Its Right Place
13. Wajeed + Monica Blaire: Knives Out
14. Cinematic Orchestra: Exit Music (For a Film)