Den canadiske sangerinde Leslie Feist er i gang med at indspille efterfølgeren til albummet Let It Die.
![]() |
Leslie Feist vil for nogle læsere måske mest være kendt for sit vokalsamarbejde med Broken Social Scene, og hun er en del af den samme canadiske musikscene. Hendes seneste album udkom i 2004.
Leslie Feist indspiller sit nye album sammen med neo-soul-crooneren Jamie Lidell og Chilly Gonzales. Feist er i øjeblikket i Europa, hvor henholdsvis Berlin og Paris vil være base for hendes forberedelser til albummet.
Imens man glæder sig til hendes nye album, kan man også glæde sig til soundtracket til filmen The Hottest State, hvor man kan finde et nummer fra Feist. Og så har The Postal Service lavet et remix af Feist-nummeret Mushaboom, som dog kun kan findes på iTunes.