Nyheder

Isobel Campbell på Vega

Den skotske sangerinde Isobel Campbell gæster det københavnske spillested Vega i maj.

Sangerinden, der tidligere var medlem af Belle and Sebastian, har senest udgivet albummet Ballad Of The Broken Seas. På dette album samarbejder hun med ex-Screaming Trees-forsanger Mark Lanegan.

Hans dybe røst og hendes lyse stemme går op i en højere enhed, og Isobel Campbell har selv indrømmet, at samarbejdet er meget inspireret af parret Hazlewood-Sinatra.

Om Mark Lanegan er med på tour, vides ikke. Men Isobel Campbell burde også kunne fremføre numrene alene. Måske får publikum også mulighed for at høre numre fra hendes kommende solo-album Milk White Sheets, som kommer senere i år.

Leave a Reply