Nyheder

Jimmy Tamborello er James Figurine

Han er kendt som halvdelen af The Postal Service, hele Dntel og en tredjedel af Figurine. Nu udgiver han et soloalbum som James Figurine.

Forvirret? Det forstår vi godt, så her tager vi den lige en gang til:

Jimmy Tamborello laver under eget navn musik som Dntel, hvor han senest har udgivet albummet Life is full of Possibilities. Sideløbende er han engageret i duoen The Postal Service, hvor den anden halvdel udgøres af Death Cab for Cutie-sangeren Ben Gibbard. Og så udgør han en tredjedel af trioen Figurine (ikke at forveksle med danske Figurines), som spiller elektronisk popmusik med både eksperimenterende og søde momenter. Når trioen Figurine ikke udgiver musik sammen, så har de tre medlemmer taget dæknavnene James Figurine, Meredith Figurine og David Figurine til at remixe og udgive musik under.

Og det er det, som Jimmy Tamborello aka Dntel aka halvdelen af The Postal Service nu gør.

James Figurines album med titlen Mistake Mistake Mistake Mistake udkommer i Europa på berliner-selskabet Monika Enterprise i slutningen af juni.

Trackliste:
1. 55566688833
2. Leftovers
3. Ruining the Sundays
4. Pretend It’s A Race and I’m On Your Side
5. You Again
6. Apologies
7. One More Regret
8. White Ducks
9. All The Way To China
10. Stop

Leave a Reply