Nyheder

Yeah Yeah Yeahs-cover af støjlegender

Et ungt, cool New York-band fortolker lidt ældre, men mindst lige så cool New York-band. Hvad er den rette formel? Coolness + coolness? Coolness x coolness? Er der en matematiker til stede?

Under alle omstændigheder har Yeah Yeah Yeahs valgt at følge deres forårsalbum Show Your Bones op med en download-ep, som kan findes på iTunes, og hvor bandet på en måde lever op til albumtitlen. I hvert fald hvis vi går ud fra, at arven fra Sonic Youth er en vigtig del af trioens skelet.

På ep’en leverer Karen O og co. nemlig en coverversion af netop Sonic Youths afslutningsnummer fra pladen Washing Machine, det episke “The Diamond Sea”.
Derudover byder download-udgivelsen på akustiske versioner af tre Show Your Bones-numre: “Gold Lion”, “Cheated Hearts” og “Turn Into”.

Leave a Reply