Plader

Catfish Haven: Tell Me

Creedence Clearwater Revival møder Nirvana, og de to smelter sammen. Nogenlunde sådan lyder Chicago-trioen Catfish Haven, og man skal faktisk bare lade sig rive med og nyde fusionen, for resultatet er bestemt til mere end én gennemlytning.

Catfish Havens debutalbum emmer af amerikansk sydstatsrock. Både George Hunters vokal og den kendte trio-opsætning med trommer, guitar og bas bæres oppe af en rusten og tør garagesound, som giver pladen et behageligt ‘down to earth’-præg.

Som en million andre album handler Tell Me om kærlighed. Hunters pen beskriver et forholds forlis, og det er der kommet 10 sange ud af, som bevæger sig fra de sædvanlige spørgsmål om, hvem der gjorde hvad og hvorfor, og over til konsekvenserne og den frustration, søvnløse nætter og desperadotendenser, der præger den første tid som single.

Instrumenteringen er klassisk og fri for fiksfakserier. Indimellem tilføres en lille skare af blæseinstrumenter, men ellers står den på den føromtalte trios meget udmærkede udskejelser, der blandes med George Hunters vokal, som minder en del om John Fogertys.

Catfish Havens univers er ikke uden kant og flere steder også temmelig intenst. Afslutningsnummeret “This Time” er en af årets bedste og mest simple kærlighedshymner, der i al sin enkelhed river og flår i lytteren med ganske få akkorder, og man knockoutes blidt, men bestemt.
Inden man når så langt, serverer Catfish Haven både skramlet lofi og rytmisk sydstatsrock med ternet skjorte og kasket. En charmerende blanding, der flirter med tidligere årtiers lydbillede, men bliver særpræget og unikt via kompositioner, der får Tell Me til at lyde som Catfish Haven og kun Catfish Haven.

Der er stor spændvidde mellem numre som den garagerockede “I Don’t Worry” og den nærmest poppede “Crazy for Leaving”, men det er til at kapere. Hele tiden holder Catfish Haven nemlig en minimalistisk stil, hvilket kræver sit af lytteren, som til gengæld bliver belønnet for sit lyttearbejde.
Et nummer som “Down by Your Fire” lyder umiddelbart ikke som det helt store sus og dus, men der sker noget med det, for hver gang det kommer i rotation: Vokalen vokser, og det spartanske korarrangement står godt til de få instrumenter, der bygges op omkring, og det ender med, at man ikke kan lade være med at skråle med på den ellers humørforladte skæring.

Tell Me har sin basis i de klassiske rock-dyder, og derovenpå tilføjer Catfish Haven så sit eget udtryk, der både er originalt og interessant, om end man et par gange irriteres over de skæve baslinier og halvsjuskede trommer, der roder lidt i takterne. Tell Me er med til at minde om, at man stadigvæk kan bruge de musiske rødder til noget fornuftigt. I hvert fald gør Catfish Haven det på deres egen måde, og den er ikke helt ved siden af.

★★★★½☆

Lyt til “Crazy for Leaving”:
[audio:http://www.scjag.com/mp3/sc/crazyforleaving.mp3]

Leave a Reply