Hele oktober vil hippien Devendra Banhart blogge på damebladet Janes internetsite.
Hvad der lige får Banhart til at gøre dette er svært at sige, og hvordan han lige er endt hos Jane er endnu sværere at svare på.
Banhart skriver blandt andet om, at oktober er en dejlig måned, fordi måneden føles rund i munden. Og så skriver han om græskar: “Pppuuummmpppkkiiinnn, it is a lovely word.” Gad vide hvad han har taget, inden han satte sig til tasterne…
Banharts seneste musikalske output er hans medhjælpen på Becks nye album, The Information. Og så er Banhart i gang med at optage sit nye album, der indtil videre har fået titlen Smokey.