Den britiske kvartet Electrelane har i det nye årtusinde skabt tre plader med deres helt egen, vedkommende variation af støjrockgenren. Guitaren og de progressive forløb har altid været i centrum, men gennem karrieren har Electrelane også trukket på utallige andre genrer, fra rockabilly over electropunk til klezmer, ligesom det aldrig har skortet på skæve indslag, blandt andet i form af det ofte tilbagevendende Farfisa-orgel.
Singles, B-sides & Live er hverken mere eller mindre, end den lover. Det meste af materialet har tidligere været tilgængeligt på diverse ep’er og singler eller som download, men er i dag svært opdriveligt. Samlingen er, som så mange andre af denne slags udgivelser, kronologisk. Samtlige Electrelanes udgivelser, fuldlængdeplader såvel som ep’er og singler, er repræsenteret startende med den første single “Film Music” fra 2000, der er en smule anderledes end den version af nummeret, som kom med på debutalbummet, Rock It to the Moon, og sluttende med nummeret “Today”, der var b-side på singlen “Two for Joy” fra 2005.
De første seks numre stammer alle fra tiden omkring Rock It to the Moon. Lyden er da også meget lig den, der var at finde på det album: dronende keyboard- og guitarforløb, new wavede baslinjer og ikke mindst Emma Gazes nærmest mekaniske trommespil, der bygger det ene klimaks op efter det andet. Også de tre efterfølgende numre, der i sin tid udgjorde I Want to Be the President-ep’en, følger denne skabelon, men med den forskel, at der på to af de tre numre, har sneget sig decideret sang med en fortløbende tekst ind.
Denne positive tendens fortsatte på The Power Out-albummet fra 2004, som er repræsenteret med en ny version af “Long Dark” indspillet i samarbejde med Steve Albini, en John Peel-session version af “Oh Sombra” og en ikke tidligere udgivet live-version af “Birds”. Godt nok kan guitaristen og keyboardspilleren Verity Susman, der tager sig af de vokale opgaver i Electrelane, ikke kaldes nogen skønsangerinde, men hun har en særdeles charmerende og udtryksfyld stemme.
Yderligere tre ikke tidligere udgivne live-numre er at finde på Singles, B-sides & Live. Det drejer sig om den særdeles larmende “Those Pockets Are People” fra Axes-albummet, samt yderst alternative og ligeledes larmende coverversioner af henholdsvis den franske oprørshymne “The Partisan”, der blev gjort populær af Leonard Cohen, og af Roxy Musics “More Than This”.
Electrelane har altid befundet sig i krydspunktet mellem glæde og melankoli, og deres musik er kompromisløst blottet for unødvendigt lir. For nye lyttere er The Power Out det rigtige sted at lære Electrelane at kende, men for mere inkarnerede fans er der bestemt meget guf at finde på Singles B-sides & Live.
