Nyheder

Ryan Adams udgiver 8 plader

Med intet mindre end 8 nye “œplader” udvider Ryan Adams sit i forvejen bugnende bagkatalog.

Den evigt produktive Ryan Adams spytter numre ud hurtigere, end man kan sige ’selvkritik.’ Det kan regelmæssigt besøgende på www.ryanadams.com hurtigt skrive under på.

Adams er fra mange sider kritiseret for den manglende overensstemmelse mellem kvantitet og kvalitet. Du kan selv dømme, hvis du stiller ind på hans Cardinal Radio, hvor Adams har lagt intet mindre end otte plader til lytning.

De otte plader følger i haserne på den 36 sange lange stream, som Adams lagde op for blot en måneds tid siden.

Denne gang følger han trop med otte plader udgivet under tre pseudonymer, der hver især dyrker egne tilgange. The Shit spiller hillbilly punkrock med Chuck Norris-introduktioner, DJ Reggie er Ryan Adams som mc, mens WereWolph bevæger sig ud på meget, meget dybt vand med coverversioner af bl.a. Creed og Shania Twain.

Lyt til The Shit, DJ Reggie og WereWolph

Læs også Undertoners anmeldelser af:
Ryan Adams: 29
Ryan Adams & the Cardinals: Jacksonville City Nights
Ryan Adams: Love Is Hell pt. 1
Ryan Adams: Love Is Hell pt. 2
Ryan Adams: Rock N Roll
Ryan Adams: Demolition

Leave a Reply