Sidste vinter udsendte kvartetten Battles ep-opsamlingen EP C/B EP til stribevis af rosende anmeldelser. Og da amerikanerne så tog deres komplekse mathrock-eksperimenter med rundt til de europæiske koncertsteder, steg forventningerne til bandets første fuldlængdealbum til helt umådelige højder.
Albummet er parat nu og har fået titlen Mirrored. Det forlyder, at pladen, der udkommer d. 15. maj, vil byde på flere numre med vokaler. Det er noget helt nyt for kvartetten.
Tracklisten viser, at Battles passer fint i stalden hos Warp Records, hvor masser af bands gennem årene har excelleret i svært forståelige titler. De nye drenge i klassen kan også:
1. Race: In
2. Atlas
3. Ddiamondd
4. Tonto
5. Leyendecker
6. Rainbow
7. Bad Trails
8. Prismism
9. Snare Hangar
10. Tij
11. Race: Out