Irske The Pogues med Shane MacGowan i front spiller på festivalen Way Out West i Gøteborg til august.
Det er utroligt, hvor mange smøger og hvor meget alkohol, den menneskelige krop kan klare uden at gå ned med flaget.
![]() |
Det er forsanger Shane MacGowan fra The Pogues et levende bevis på. Og mindst halvdelen af bandet burde ligge i graven sammen med ham på grund af diverse stimulanser.
Men sådan er livet så ironisk – og heldigvis for fans af The Pogues betyder det, at bandet kan opleves på festivalen Way Out West, som foregår i weekenden d. 10-11. august.
Shane MacGowan er en fremragende tekstskriver, og sammen med resten af The Pogues har han formået at blande punk-attituden med traditionelle folkemusik-arrangementer til en skæv, livsbekræftende popmusik med masser af knald på
I øjeblikket arbejder The Pogues på at samle et box-set med sjældenheder fra hele bandets karriere. De efterlyser sjældne optagelser og demoer med bandet, som privatpersoner måske ligger inde med – så hvis du har en god kopi af numre som “Hot Asphalt” eller “Donegal Express”, så kig ind på bandets hjemmeside.