Det walisiske band Super Furry Animals har sluppet en video til nummeret “Run-Away”.
Mens musikken har en smule Phil Spector over sig, er videoen en herlig 80’er pastiche med masser af tåge, vaseline og en historie om kærlighed ‘gone wrong’ – og så alligevel med en ‘happy’, omend noget åben ‘ending’.
Nummeret er taget fra walisernes seneste album Hey Venus!, der udkom sidst i august til blandede anmeldelser. Men hvis man elsker bandets finurlige rocknumre og storladne, psykedeliske ballader, så er der mere af det samme på albummet.