Det var islændingenes aften i Vega, men forhåbentlig blev også danske øjne, og ører, åbnet for Pétur Ben. Hans store talent er en fornøjelse, der bør være et større publikum forundt. Som start på den lille Danmarksturné gav han en flot koncert med plads til både de stille toner og til at rocke igennem. (05.10.07)Det var islændingenes aften i Vega, men forhåbentlig blev også danske øjne, og ører, åbnet for Pétur Ben. Hans store talent er en fornøjelse, der bør være et større publikum forundt. Som start på den lille Danmarksturné gav han en flot koncert med plads til både de stille toner og til at rocke igennem.
 |
| Ólöf Arnald. Foto: Mathias Laurvig/LiveShot.dk |
Der ringer ikke mange klokker hos folk når man nævner navnet Pétur Ben – heller ikke selvom man forsøger sig med flere forskellige bud på udtalen. Nogle kender ham fra hans samarbejde med Mugison, men udbredt er kendskabet til Pétur Ben bestemt ikke. Det vil formentlig snart ændre sig. Efter en aften i selskab med den sprælske islænding, spår nærværende anmelder i hvert fald, at Pétur Ben er på vej til at slå rigtigt igennem uden for Island.
Denne afslappede onsdag aften var der imidlertid godt fyldt op af islændinge, der hujede begejstret op til Pétur Ben, der svarede igen på en blanding af dansk og islandsk indtil han efterhånden slog over i engelsk. Aftenens opvarmning var den ligeledes islandske sangerinde Ólöf Arnald, der med akustisk guitar og ukulele spillede et set med nogenlunde enslydende numre. En krystalklar stemme og rigeligt med krøller på tonerne henover de islandske gloser, fik hendes sange til at lyde som en blanding af japansk skønsang og vuggeviser. Det var en særpræget affære, men efterhånden noget langtrukkent, og settet kunne med fordel have være kortere.
 |
| Pétur Ben. Foto: Mathias Laurvig/LiveShot.dk |
Publikum var lullet ind i en meget afslappet tilstand og sad rundt omkring på gulvet i salen. De blev siddende da Pétur Ben gik på scenen, men han vækkede alle da han lagde ud i en skarp tone og sang hele lokalet op. Efter et enkelt roligt nummer, begyndte Pétur Ben med bassist og trommeslager at rocke. Koncerten var i det hele taget i fin balance mellem de stille numre, bl.a. den smukke “I’ll Be Here” – og så de numre, hvor Pétur Ben fik lov til at ryste den moderigtige frisure godt og grundigt i brudstykker fra en larmende enmands-rockkoncert.
Begge yderligheder mestrede han, og Pétur Ben var yderst nærværende og stolede tydeligvis på sine egne sange og ikke mindst stemme. Han har en stærk vokal, og gik helt ud på scenekanten og sang afdæmpede passager uden mikrofon direkte til publikum.
Efter et lidt kluntet intermezzo, hvor trommeslageren underholdt med en lang røverhistorie, og Pétur Ben ledte forgæves efter nye strenge til din guitar, kom ekstranumrene. Herfra er det værd at fremhæve hans solo-cover af Michael Jacksons “Billie Jean”, der blev leveret med stor intensitet. Man kan ikke lave et godt cover af en dårlig sang, og nummeret mindede både om “Billie Jean”s kvaliteter og Pétur Bens talent for at levere et nummer med perfekt afstemt vokal og guitarspil.
Pétur Ben kan formentlig præstere en bedre og mere sammensat koncert. Men med et godt musikalsk greb og et stort nærvær, gjorde Pétur Ben det i løbet af aftenen klart, at han har talentet og spændvidden til at nå langt.
| Karakter: |     |
Bedømmelseskriterier |
