Julegave fra Stephen Malkmus uden bånd og gavepapir.
![]() |
Tidligere på måneden kunne Undertoner rapportere om den endelige færdiggørelse af det nye album fra Stephen Malkmus and the Jicks. Det har fået titlen Real Emotional Trash og byder på 10 nye sange. En af dem hedder “Baltimore” og den har Malkmus udvalgt som en lille, gratis julegave. Nummeret kan hentes i mp3-form her.
Real Emotional Trash udkommer d. 4. marts, og bliver det første album, hvor ex-Sleater-Kinney-trommeslagerinden Janet Weiss optræder som en del af The Jicks.