Det virker som det helt naturlige valg, at det var Jonas Munk, der tog plads i producerstolen under indspilningerne af Rumskibs selvbetitlede debutplade. Inspirationen fra sen-80’ernes shoegazer-bands og hjemstavnen Odense har Munk nemlig til fælles med Keith Canisius og Tine Louise Kortermand, der er hovedkræfterne i Rumskib.
Men det var faktisk lidt af et tilfælde, at Jonas Munk og Keith Canisius fik kendskab til hinandens eksistens. Trods en afstand på bare 500 meter fra hinandens respektive bopæle i den fynske hovedstad var det ikke nede i den lokale Netto, men derimod via Munks pladeselskab Darlas MySpace-side, at de to krydsede veje første gang. Canisius havde postet et indlæg, som blev set af Munk, der – overrasket over, at der fandtes et band i Odense med samme inspirationskilder som ham selv – tog kontakt til Canisius.
Siden det virtuelle møde har Jonas Munk både produceret Rumskib og Keith Canisius’ soloplade, Ferris Wheel Makeout, der blev udgivet tidligere i år, og haft en andel i, at Rumskib fik kontrakt med Darla. Jonas Munk har derfor haft stor betydning for Rumskib, men Keith Canisius føler, at han lært så meget, at han og bandet nu kan klare sig uden hjælp fra Jonas Munk.
»Jeg har lært så meget selv, og jeg har spurgt Jonas om hjælp mange gange. Nu synes jeg ikke, at jeg behøver spørge ham så meget mere. Alle de fejl, jeg har lavet, kender jeg nu. Jonas er helt vildt dygtig, og jeg har meget respekt for ham, men nu føler jeg, at jeg kan stå på egne ben,« siger Canisius og tilføjer, at de selvfølgelig vil bruge Jonas Munk som en slags sparringspartner og høre ham, hvad han synes om de nye Rumskib-numre.
»Det er meget sjovt at høre meningen fra en, man kender og har tillid til. Man forstår hinanden på forhånd – sådan musikalsk i hvert fald. Det betyder rigtig meget for mig, at man kender hinanden på forhånd og vil det samme.«
Facebook-generationen er til shoegazer
Rumskib kan ikke løbe fra, at de har fundet inspiration i bands som Cocteau Twins, Slowdive og Lush. Det vil bandet også gerne vedkende sig, men det har alligevel ikke været hensigten at ramme en shoegazer-lyd.
»Vi har ikke tænkt, at nu skal vi lyde som Cocteau Twins eller My Bloody Valentine. Jeg har egentlig ledt efter den guitarlyd, før jeg overhovedet hørte Cocteau Twins. Jeg brugte de samme pedaler, men han (Robin Guthrie, red.) har bare gennemført den lyd, som jeg synes er fed.« Tine Louise Kortermand uddyber: »Både Keith og jeg arbejder meget med lag, og når vi kombinerer vores ting, får det ligesom en klang, en form. Jeg tror ikke, vi tænker så meget over, at der har eksisteret noget, der minder om, for 20 år siden.«
Rumskibs Keith Canisius
Shoegazer er ikke en genre, som Rumskib ser som hedengangen og passé. Tværtimod har den meldt sin genkomst, og der er også et publikum, der tager vel imod det. »Det virker, som om den nye generation af teenagere er ret vilde med den slags musik. Det er lyde, der bliver kombineret på mange sjove måde, og det passer med kulturen nu om dage, hvor unge mennesker skaber deres egen identitet på internettet på sider som MySpace og Facebook,« siger Keith Canisius.
Musikken skriver sig selv
Mens Tine Louise Kortermand mener, at det er iboende i måden, musikken lyder på, at det er noget, man sidder og nørder med, har Keith Canisius en mere simpel tilgang til dét at skrive numre til Rumskib.
»Det sjove ved Rumskib er, at musikken skriver sig selv. Jeg sætter mig ned og laver et riff, og så ved jeg, hvordan hele nummeret skal være, inden jeg går i gang. Der er sådan en verden i det«.
»Og så sender du det til mig, og så laver vi det om,« siger Tine Louise Kortermand.
»Ja, så laver vi det om,« griner Canisius og fortsætter: »Det er, som om der er en ramme i det. Det er ikke, fordi vi ikke kan lide at eksperimentere. Men jeg bliver ikke vildt overrasket mere, når jeg laver det. Det er egentlig også meget poppet med to vers, to omkvæd og måske et omkvæd mere. Vi prøver jo egentlig at lege lidt med den der popform.«
Om næste plade vil arbejde med samme form, er spørgsmålet, for Kortermand vil gerne lave en plade, der bærer mere præg af stream of consciousness. Som sangerinde er hun naturligvis interesseret i vokallyden. »Det er interessant at kunne skabe en stemning med stemmen og få folk til at føle et eller andet,« siger hun.
Upraktiske svævehoveder
Ud over pladekontrakten med amerikanske Darla bliver Rumskib distribueret i Japan af Quince og nu endelig også i Danmark af aalborgensiske Labelkollektiv. En import af det fynske bands udgivelser til Danmark er derfor ikke længere nødvendigt. På alle andre fronter må Rumskib imidlertid stadig gøre det beskidte arbejde selv. Det forsinker naturligvis processen af dét, det hele handler om: indspilningen af nye numre.
På årets Roskilde Festival havde Rumskib ingen numre, som ikke er med på debuten, på repertoiret. Rumskib har ellers fire nye numre klar, men de mangler at blive gennemarbejdet. Det har der ikke været tid og energi til på grund af udskiftning i bandet, diverse praktiske gøremål og fokus på at få livekoncerterne og dertilhørende video op at gøre. »Der er vildt mange ting at gøre, når man har et band. Hvordan bestiller man en bil, når man skal spille i en by 20 kilometer væk? Hvem gør dét, og hvem gør dét? Der er ingen i vores band, der er særlig praktiske. Vi er sådan nogle svævehoveder alle sammen,« siger Keith Canisius.
Det har dog også sine fordele at stå for alle ting selv, mener Tine Louise Kortermand.
»Fordelen er, at man bestemmer meget over sit eget image – f.eks. ved at lave sin egen dvd,« siger hun med henvisning til den video, der vises på storskærm under Rumskibs liveoptrædender.
Denne fordel overskygger dog ikke ulemperne, så Rumskib DIY-tilgang til tingene er ikke selvvalgt. Selv om Keith Canisius har udregnet det beskedne antal eksemplarer, der skal sælges, for at det kan løbe rundt, har Rumskib ikke haft held til at få kontrakt med et dansk pladeselskab. Når næste plade efter planen udkommer til maj næste år, må de upraktiske bandmedlemmer derfor sandsynligvis stadig stå for alt det praktiske selv.
