Koncerter

31 Knots + Bellafea + Marvins Revolt, 18.10.08, Lades Kælder, København

Skrevet af Lasse Bertelsen

De amerikanske bands, 31 Knots og Bellafea, gæstede i weekenden Lades med nylige plader i bagagen. Danske Marvins Revolt åbnede ballet, og der var ikke den store slinger i valsen denne aften, hvad enten den gik i 3/4, 6/8 eller 7/8.

Marvins Revolt. Fotos: Kasper Troels Nørregaard, www.comeondieyoung.dk

Marvins Revolt. Fotos: Kasper Troels Nørregaard, www.comeondieyoung.dk

Den flittige Club Adorno havde sidste lørdag endnu en samlet pakke af danske og internationale navne primært baseret i mathrock/hardcore-genrerne, og der var lagt brænde i ovnen til en letantændelig aften i selskab med både Marvins Revolt, Bellafea (US) og ikke mindst 31 Knots (US).

Marvins Revolt
Det var de danske kendinge Marvins Revolt, der med deres særdeles komplekse mathpop/rock sparkede gang i løjerne med en dertilhørende vinylrelease af deres seneste plade betitlet Killec. Med vanlig energi og hyperaktive guitarmosaikker gik bandet til opgaven med mange solide omkvæd under armen, og hvor især den efterhånden faste forstærkning, Laurids Smedegaard, gjorde sit til at gøre oplevelsen melodiøs og indfølt.

Til trods for et tiltagende internationalt tilsnit, der hæver Marvins Revolt op i toppen af den seriøse del af den danske musikscene, virkede bandet en smule uoplagte i deres ellers uhyggeligt præcise udtryk. Det havde heldigvis ikke den større effekt på oplevelsen, for de leverede det show, der som sådan var på tapetet fra første færd.

Bellafea
Herefter fulgte det amerikanske posthardcore/støjrock-band, Bellafea, der med en kontant trio-opstilling var aftenens “no nonsense”-act. Bandet levede op til deres oxymoroniske navn (“smuk/grim”) på både godt og ondt. Først og fremmest var udtrykket klart og småt vredladent med distinkte udbrud fra bandets sceneoptrædende omdrejningspunkt, Heather McEntire, der også med ofte sikker melodisk fornemmelse tog publikum igennem visse politiske temaer til venstre for midten.

At bandet af og til havde lidt sværere ved at hage sig fast, må nok tilskrives en svingende kvalitet i materialet, hvor de musikalske ambitioner ellers ikke fejlede noget, og hvor der både blevet diskret refereret i riffs til bands som Sleater-Kinney og Blood Brothers. Undertegnede vil glæde sig til at opleve bandet igen, hvis chancen skulle byde sig, da de under alle omstændigheder emmede af et vist mål af uforløst potentiale.

31 Knots.

31 Knots.

31 Knots
Aftenen var nu klattet ud i de sene nattetimer, før hovedattraktionen 31 Knots gik på, men atmosfæren var dog ikke til at tage fejl af. Publikum var opsatte og opmærksomme på, hvad denne anden trio ville kunne finde på af narrestreger, og det kan lige så godt afsløres med det samme – det var en helt og aldeles fremragende koncert. En koncert der med niveauer af intensitet, følelsesfuldhed, gymnastik og udklædning fik indfanget stort set samtlige besøgende på Lades Kælder den aften.

Med genrekrydsende passager en masse formåede 31 Knots at spille sig igennem et veritabelt maskespil med anglofil attitude, David Sylvian-fraseringer, adskillige tøjskift på scenen og stilfærdig stagediving/moshing.

Denne trio havde noget, der lignede en mission uden på tøjet, hvor forsangeren, Joe Haege, følsomt på en baggrund af hvirvlende backing tracks sang sig ind i et nøgternt og dog smertende univers, der smagte af postpunk, men lige så godt kunne have været XTC som Gang of Four.

Militante kostumer som militærjakker og baretter blev således paraderet alt imens bassisten, Jay Winebrenner, tappede af sted med lige dele fornøjelse og nødvendighed. I det hele taget blev math-elementerne i 31 Knots godt og stramt holdt i ave af den ikke så lidt imponerede trommeslager, Jay Pelicci.

Publikum blev fragtet igennem hele bandets bagkatalog, og det var som perler på en snor med et væld af genrer, det ikke vil give mening at opremse her. Derimod skal aftenens afslutningsnummer, “Hit List Shakes”, fremhæves til sidst med sine konstant svævende samplinger, hvor Winebrenner overtog guitaren for blot at lade Haege gå ud blandt publikum endnu en gang med mikrofonstativet og en beslutsom mine. Som en følsom ballet blev det sluttelige scenarie, at Haege smed sine bukser og joggede på stedet, alt imens han messede den afsluttende passage igen og igen.

Det var mere end pengene værd denne aften, og der var mange eksalterede tilskuere, der havde svært ved at få armene ned. Det var altså en af de der koncertoplevelser, der bliver hængende et godt stykke tid endnu, indtil vi forhåbentligt kommer til at se 31 Knots igen.

Marvins Revolt:

★★★★☆☆

Bellafea:

★★★☆☆☆

31 Knots:

★★★★★★

Leave a Reply