Den seneste udgivelse på det norske selskab Fenêtre Records kommer fra svenske Jasper TX, der siden 2005 har udgivet fem fuldlængdealbum og bidraget med en lang række numre til forskellige kompilationer. Med <italic>Closet Ghosts</italic> kaster han sig over tretommer-cd’en som medie.
Jasper TX, med det borgerlige navn Dag Rosenqvist, er ambitiøs med seks numre på de godt tyve minutter, hvor ”And When We Die, God Makes Angels of Us All” varer over syv minutter. Hans høje ambitionsniveau kommer dog til kort, og det viser, hvor svært det er at lave en god ep. Closet Ghosts er nemlig fin – altså sådan et sted mellem god og halvdårlig.
Jasper TX’s musikalske territorium er helt og holdent guitarbaseret. Han giver den gas med feedback, og han spiller blidt på strengene, som var det små hundehvalpe, han legede med. På sine tidligere udgivelser har han med svingende held blandet de to typer af stemningsmæssig mørk og lys guitarlyd i samme nummer. Det gør han meget lidt på Closet Ghosts – faktisk kun på åbningsnummeret ”I’m Asleep On the Floor While Sunbeams Grace My Tored Head”, der åbner voldsomt med industrielle toner de første sekunder og sikkert skræmmer mere end det lokker, og på ep’ens minutmæssige og kunstneriske hovedstykke: ”And When We Die, God Makes Angels of Us All”.
Det er hele tiden tydeligt, at Jasper TX ikke er den store melodiker. Hans guitarfigurer virker banale, og efter tre-fire gentagelser bliver de kedelige at lytte til. Det høres mest på ”Gone Away”, der de første minutter alene består af guitarens strengespil. Senere kommer endnu en guitar til, og vi får også lidt strygeragtige flader som tilbehør. Det bliver dog aldrig interessant, det er nærmere sådan lidt for poleret. Så fungerer ”Warmth” langt bedre, hvor nummeret udelukkende satser på at være ambient og truende med rungende guitarstøj. Det er da også på ambient-fronten, hans tidligere udgivelser har fungeret bedst.
Musikalsk set fiser ep’en ud efter nummeret ”And When We Die, God Makes Angels of Us All”, hvor det til dels lykkes for Jasper TX både at bygge op til et crescendo og forløse spændingen, selvom det sker med noget af et nik i respekt til et band som Mogwai. Jasper TX er dog så raffineret, at han lader muren af guitarstøj vælte rundt i det musikalske baggrundsbillede, mens forgrunden præges af en spinkel melodi. Efter denne halvmassive præstation er det kun naturligt, at numrene ”Golden” og ”To Felixstowe” virker svage og nærmest ikke høres. Dispositionsmæssigt havde det nok fungeret bedre med kun et enkelt nummer som afslutning på en ep, der har sine momenter, men aldrig helt kommer derop i ambientmusikkens himmelrum, hvor Jasper TX’s musik ellers hører til på en god dag.
