Plader

Talons’: Songs for Babes

Har du nogensinde overvejet at isolere dig? F.eks. i en hytte dybt inde i skoven, kun i selskab med dine minder, en guitar samt optageudstyr? Her kan du finde inspiration hos en kunstner, der har taget skridtet fuldt ud.

Forestil dig, at du isolerer dig fra omverdenen. Lukker dig inde sammen med dine instrumenter. Måske i en hytte dybt inde i skoven, hvor ingen uvedkommende stikker hovedet forbi. Hvor du er fuldstændig overladt til ensomhed og dit eget selskab. Du har nu mulighed for at kontemplere over dit liv indtil nu. Sætte tingene i perspektiv. Huske de gode såvel som de mindre gode historier. Du tænker tilbage på tidligere romantiske forhold i dit liv og alle de andre mennesker, der har passeret igennem som medpassagerer på din lange rejse. Du omsætter oplevelsen til musik, og i mørket blinker og summer computeren stille, mens sangene tager form.

Sådan tror jeg baggrundshistorien om Talons’ album Songs for Babes er. Jeg tillader mig en vis digterisk frihed, men baserer også mit indtryk på musikken, der nærmest emmer af isolation og eftertænksomhed, og som er både blid, rolig og næsten søvndyssende. Ikke trættende, men i stedet som at blive lullet nænsomt på vej mod drømmeland. Det hele er en sælsom blanding af nedtur og depression, men også optimisme og glæde. Hele tiden bevæger man sig i grænselandet mellem to yderpunkter.

Virkemidlerne er nænsom folkguitar, hvor små, fine guitarfigurer spilles arpeggio. De akkompagneres af ambient-agtige keyboardflader og diminutive elektroniske rytmer. Oven på en næsten hviskende vokal, der er nærmest demonstrativt tilbagelænet. Der afviges aldrig fra denne rolige og afbalancerede stemmeføring. Inspirationskilderne kunne f.eks. være Bon Iver og Iron & Wine.

Alle albummets sange har navn efter en bestemt kvinde. Alle som én har de efterladt et varigt indtryk. Man fornemmer dog ikke, at der er tale om et opgør; om en efterladt kæreste, der tager sin hævn gennem ord og lyd. I stedet opleves albummet som en lang fortælling, hvor alt har samme stemning. Grundtonen er ens, uanset hvilken kvinde der omtales. Alt smelter sammen, og man mærker ikke, når man bevæger sig igennem numrene. Pludselig er pladen bare slut. Det er overraskende dragende – og imponerende, at så få virkemidler kan skabe så gennemført en stemning.

★★★★☆☆

Lyt til “Cole”:
[audio:http://www.ownrecords.com/mp3s/Talons%27_Cole.mp3]

Leave a Reply