
Singvogel synger for irakerne.
I Århus vil de også være med til at støtte de udvisningstruede irakere, og derfor arrangerer Kirkeasyl også en koncert her. Konceptet er det samme som i København: De har inviteret en række bands til at spille, og så gælder det bare om at troppe op og støtte projektet med nogle skillinger.
Indtil videre er Singvogel, Mimas, Cola Freaks, Bli Glad og Kiss, Kiss, Kiss på programmet, og det koster kun 60 kr. at komme ind, men man er selvfølgelig velkommen til at give mere. Koncerten foregår på Voxhall onsdag den 21. oktober fra 18-24.