Bag århusianske Why Write? gemmer sig Jacob Faurholt. En mand, som måske er bedst kendt for sine solostykker, der kører efter den velkendte ‘en mand og en guitar’-model, eller for de mørke stemningsbilleder fra Jacob Faurholt & Sweetie Pie Wilbur.
Et par gengangere fra det nu opløste band huserer på denne ep i form af Kasper Rønberg Schultz og Asger Christensen. Derudover bidrager Esther Maria (Esther Maria & The Song Horse), Troels Hammer og Mads Rønbjerg. De to sidste har jeg ikke stiftet bekendtskab med før, men jeg kan med det samme sige, at det er et glædeligt første møde.
Den fem numre stærke og godt 13 minutter lange ep byder på en del mere guitarstøj, end man måske kunne forvente, men ikke uden at man stadig kan ænse den drømmende melankoli, jeg sporer i Faurholts tidligere projekter. Specielt den poppede, men fængende “Burning Holes” vidner om, at Faurholt er en mand med sans for melodierne. Nummeret forstyrres kun af en omgang fuldkommen malplaceret støj i starten og slutningen, hvilket mest af alt minder om et halvhjertet forsøg på at efterligne lyden, der f.eks. omkranser Muses “Plug in Baby” – uden at der dog skal være øvrig sammenligning.
Det er nogle relativt korte numre, vi har med at gøre, ud over en enkelt undtagelse i form af den markerede “Jesus on a Stamp”, der foruden at være det længste nummer – med sine tre minutter og 24 sekunder – også giver Faurholt en mulighed for at vise, hvad vokalen dur til. De øvrige fire numre på ep’en varer fra 2:10 til 2:30, og der er derfor ikke plads til den store udfoldelse i de enkelte numre – skulle man tro.
Men Faurholt formår, specielt på pladens andet nummer, “My Bike Will Explode”, både at få plads til skift i dynamikken, flere vers og afslutningsvis et, apropos titlen, eksplosivt klaverstykke (om der er en sammenhæng mellem titel og musikalsk indhold, vil jeg lade være op til den enkelte). Der er med andre ord ikke meget spildtid at finde.
Esther Marias baggrundsvokal supplerer Faurholt glimrende, men man kunne godt ønske, at de havde valgt at bringe den lidt mere frem, da hendes bidrag til f.eks. den indledende “Beggers and Thieves” lyder spændende, men som sagt bliver holdt i baggrunden.
Desværre tynges indtrykket af en noget mudret lyd i en ellers glimrende produktion. Her er det værd at nævne, at pladen er mixet og masteret af Mark Kramer, der også har været inde over 80’ernes punkede Half Japanese og de trashede GWAR. Om noget af larmen bunder i disse ‘rødder’, skal jeg selvfølgelig ikke kunne sige, men man kan godt høre, det ikke er klassens pæne dreng, vi har med at gøre.
Hvis vi betragter ep’en som en forsmag på et album, har den bestemt givet mig blod på tanden. Et interessant tiltag på den danske musikscene, der bestemt er værd at holde øje med.
