Når en ny udgivelse skal anmeldes, opstår der ofte et stort problem: Pladen svæver i intetheden. Den er ikke direkte kedelig, men samtidig heller ikke videre interessant. Sangene er habile genreøvelser, men der er ingen personlighed i udtrykket. Hele pladen glider nærmest bare igennem øregangene, men manifesterer sig ikke noget sted. Den finder ikke plads i bevidstheden. Lysten til at høre pladen igen er forsvindende lille. For hvorfor i alverden skulle man dog det? Der findes utallige andre udgivelser, der vækker gengældelsens glæde eller pirrer nysgerrigheden.
Desværre for The Burning Hotels falder deres udgivelse Novels ind under alle ovenstående kategorier. De spiller alternativ rock, der dog ikke er særlig alternativ. Sangene er generiske, ferske og mildt sagt tandløse. De repræsenterer generationen af bands, der prøver at matche U2 og Coldplay, men forsvinder i slipstrømmen af ligesindede konkurrenter. De er hverken værre eller bedre end flertallet, hvilket desværre ikke er en kvalitet i sig selv. Tværtimod. En vis form for talentløshed kan være befriende. Det er langt at foretrække frem for denne jævne omgang.
Undervejs var jeg flere gange i tvivl om, hvorvidt jeg var nået videre til næste nummer, eller om vi var begyndt forfra. Ikke et godt tegn. Der kan siges meget positivt om en plades sammenhængskraft og en velfungerende helhed. Når sangene blot flyder sammen grundet mangel på ideer og fantasi, har vi et problem. Jeg kan ikke med sikkerhed sige, om sangene vil udvikle sig efter flere gennemlytninger. Der skete ingenting hos mig. Tværtimod blev jeg mere og mere ligeglad med albummet, jo mere jeg lyttede til det.
Nu er der ingen grund til at fortsætte nedrakningen af dette album. Pointen er vist klar. Vi har sandsynligvis at gøre med et sympatisk band, der mener det bedste med deres musik og måske blot vil underholde publikum, ikke revolutionere verden. Ganske forståeligt, men desværre for dem findes der utallige bedre alternativer derude.
