Nyheder

Panda Bear klar med flere albumdetaljer

Skrevet af Mattias Smidt

Panda Bear er nu klar med flere detaljer om sit længeventede fjerde soloalbum Tomboy, som udkommer 18. april.

Animal Collective-medlemmet Noah Lennox alias Panda Bear er klar med sit fjerde soloalbum Tomboy, som vil være på gaden 18. april. De sidste albumdetaljer (blandt andet tracklisten) er nu ved at være offentliggjort, og snart er der ikke så meget andet at gøre end bare at vente.

Albummet er egentlig allerede ved at være lidt old news, da den første single allerede udkom tilbage i juli sidste år. Og Tomboy skulle da også allerede have været udgivet i slutningen af 2010, men blev altså en smule forsinket.

Om albummet siger Lennox selv, at det i høj grad vil blive rytme- og guitarbaseret. Han udtaler desuden, at det er bands som Nirvana og The White Stripes, der har inspireret ham til at gå i denne retning, samt at han var blevet træt af de stringente grænser, der er, når man arbejder med samples, som både Panda Bear og Animal Collective plejer at gøre.

Pladen er blevet mixet af tidligere Spacemen 3-medlem og MGMT-producer Pete ‘Sonic Boom’ Kember.

Tracklisten til Tomboy er som følger:

1. “You Can Count on Me”
2. “Tomboy”
3. “Slow Motion”
4. “Surfer’s Hymn”
5. “Last Night at the Jetty”
6. “Drone”
7. “Alsatian Darn”
8. “Scheherezade”
9. “Friendship Bracelet”
10. “Afterburner”
11. “Benfica”

Leave a Reply