»Hold da kæft!«
Noget i den stil var den første tanke, der fløj gennem mit hoved, efter jeg var gået i gang med Silence Is a Virus’ ep. Jeg var ikke helt forberedt på det, der ramte mig – og vel at mærke ramte mig som et slag med en hammer.
Der bliver da også lagt særdeles hårdt fra land. ”Concubine” sparker ep’en igang med et brag. Tonstunge guitarer pisker som et skybrud om ørerne på én, mens trommerne brager løs som en fjern torden. Sanger Rune Madsens vokal, der er tilsat godt med rumklang, afrunder dette dragende og meget gennemførte heavy metal-univers.
Der kan ikke herske den helt store tvivl om, at SIAV har hentet en god del inspiration hos et band som Deftones. Ep’ens fire numre bærer en slående lighed med især Deftones’ senere udgivelser: Den hårdtslående metal med de mørke energiske riff, den atmosfæriske lyd og de velklingende omkvæd.
Fra ”Concubine” brager vi direkte videre til ”Excite Excite”. Hvad lydbillede angår, så står det bestemt ikke tilbage for sin forgænger. Igen er nummeret bygget op omkring hurtige riff og tunge heavy metal-melodier, men denne gang er det toppet af med et omkvæd af simple gentagelser, der på det nærmeste svæver for sig selv rundt om selve melodien.
SIAV arbejder p.t. på næste udgivelse, som jeg må indrømme, jeg afventer med spænding. Det skal dog siges, at jeg håber, de vil overveje i højere grad at variere deres næste udspil. Denne ep byder os på fire numre, og min begejstring for materialet til trods er det ikke langt fra at blive rigtig monotont. Samtlige fire numre kommer fantastisk ud af højttalerne, men efter de er klinget ud, er der heller ikke mere suppe at koge på det ben. Var bare ét af de fire udskiftet med et knapt så genkendeligt nummer, ville de resterende tre stå meget stærkere tilbage.
Når det er sagt, så skal det pointeres, at Silence Is a Virus her har givet os en virkelig god og veludført ep.
