Nyheder

Undertoner holder juleferie

Skrevet af Redaktionen

Undertoner har gispende kastet sig ned i lænestolen foran kaminen og erklæret, at det må være tid til en pause oven på en travl julemåned. Vi lader julefreden sænke sig og vender tilbage 2. januar.

Undertoner trækker stikket ud for at lege med sine julegaver. Vi ses 2. januar.

Undertoner har haft juletravlt i år. Ikke med at bage pleskner eller lytte til Hymns From Ninevehs ellers glimrende julealbum, men med at afvikle en gedigen, traditionel, materialismefikseret december. Nu er de sidste pakkekalender-præmier ikke desto mindre røget af sted til de heldigste individer i vores trofaste læserskare, og det er tid til at slå sig ned foran kaminen og geare helt, helt ned.

Derfor går Undertoner-redaktionen nu på forsinket juleferie. 2. januar er vi retur med en række opsamlinger på det forgangne år og selvfølgelig redaktionens lister over de bedste plader, vi har lagt ører til i 2011.

Tak for et forrygende musikår og på gensyn i 2012.

Leave a Reply