Samoa er en del af Polynesien; en stor gruppe af over 1.000 øer i det centrale og sydlige Stillehav. Geografisk har Polynesien en trekantet form, hvor de tre spidser af trekanten udgøres af kysterne på henholdsvis Hawaii, New Zealand og Påskeøen.
Her opholdt en ung svensk musiker ved navn Marcus Joons sig for nogle år siden på en længere ferie. Mens han en dag lå og slappede af under en kokospalme, fik han ideen til, hvordan popmusikken til hans drømme skulle lyde: Spirituelt som de lokale samoanske kirkekor, hypnotisk som den storslåede tropiske natur, og til slut skulle musikken give lytteren en følelse af endelig at være nået over på ‘den anden side’.
Da han var hjemme igen, tog Joons kontakt til sin gode ven Daniel Tjäder, der er kendt som den ene halvdel af det meget roste indiepop-band The Radio Dept. Han skulle hjælpe Joons med at føre visionen ud i livet. Dermed var bandet Korallreven dannet. De har været nogle år undervejs, men nu har de endelig udgivet deres første fuldlængdealbum, som de har valgt – en kende uopfindsomt – at kalde An Album by Korallreven.
Forud for udgivelsen har de, ved at udsende de tre singler “Loved-up”, “The Truest Faith” og “Honey Mine” og ikke mindre end tre mixtapes, forsøgt at skabe og veligeholde en hype omkring deres projekt. Begrebet mixtape stammer tilbage fra 80’erne, hvor man samlede sine favoritnumre på et kassettebånd for at lytte til musikken igen og igen – i dag vil det være at sammenligne med en spilleliste på Itunes. I musikbranchen bruges begrebet også, når kunstnere samler en spilleliste af egne og andres numre og remixes og udgiver det som en forsmag på, hvad man står for som kunstner, og hvad man er inspireret af.
Korallrevens første mixtape blev (jævnfør Joons oprindelige vision) passende kaldet A Dream og indeholder blandt andet singlen “Honey Mine”. På dette nummer medvirker sangerinden Victoria Bergsman, kendt fra Taken by Trees. Derudover er der remixes af numre af Primal Scream, Memoryhouse, Salem og sågar et nummer af mange teenage-poptøsers våde drøm, Justin Bieber, hvis nummer “U Smile” i Shamantis version er gjort 800 pct. langsommere. Så kan selv et Justin Bieber-nummer gøres værd at lytte til. Det andet mixtape, som i naturlig forlængelse af etteren går under titlen Another Dream, indeholder et remix af nummeret “Truest Faith” der ligeledes er med på albummet. Af andre kunstnere på dette mixtape kan nævnes Cocteau Twins, The Radio Dept. og Julianna Barwick, der også er at finde som gæstevokalist på An album by Korallreven. På det tredje mixtape, der er blevet kaldt A Dream Within a Dream, kan man lytte til Korallrevens remix af poptøsen Britney Spears’ nummer “Till the World Ends” og til numre med Ciara, This is Head, The Velvet Underground og også samoansk kirkemusik.
Alle disse musikalske appetizere har pejlet os i retning af Korallrevens eget musikalske udtryk, som nu endelig er fuldt afsløret på deres første fuldlængdealbum. Er det så lykkedes de to svenskere at forløse Joons vision? Det korte svar er: Ja, det er det. Men det lange svar er, at denne anmelder alligevel sidder tilbage med et lidt ambivalent forhold til musikken på An Album by Korallreven.
På den ene side skal man være mere end almindeligt fantasiforforladt, hvis man slet ikke kan drømme sig væk til Korallrevens hypnotiske og meditative musik, som grundlæggende er bygget op omkring samplede reallyde fra naturen og lange keyboard-klangflader eller temaer, som der derefter – i lag på lag – bygges ovenpå med alverdens instrumenter og sang. Men på den anden side må jeg desværre erkende, at musikken har svært ved at fastholde min interesse. Den føles uforløst og ufokuseret.
Er der f.eks. en sammenhæng de enkelte numre imellem? Det synes jeg, der burde være, men den kan være svær at få øje på, selvom forsøget f. eks. gøres på åbningsnummeret “As Young as Yesterday” og det efterfølgende “Sa Sa Samoa” samt på de to sidste skæringer “A Surf on Endorphines” og “Comin’ Down”.
Rent musisk er jeg også lidt i tvivl. Det er helt sikkert, at de to herrer virkelig kan deres kram. Dog må jeg sige, at der er for få højdepunkter og for meget fyld på pladen, der af og til sågar bliver en kende corny. Tag f.eks. albummets afsluttende nummer “Comin’ Down”, som er et forsøg på at skabe en tusmørkestemning. Vi hører tudende ugler, hylende ulve og afslutningsvis spilles der på panfløjte. Jeg ved ikke helt hvorfor, men jeg kan simpelthen ikke tage panfløjten seriøst. Jeg har dog en idé om, at det hænger sammen med, at latinamerikanske musikere hvert eneste år under Århus Festuge ‘erobrer’ Sankt Clemens Bro bevæbnet med dette instrument og et livløst midi-backingtrack.
Men nu skal det heller ikke blive for negativt, for der er bestemt numre på pladen, hvorpå Korallreven viser deres sans for at skabe stemningsfuld dreampop med indadvendte og melankolske melodier. Tag bare nummeret “Honey Mine”, hvorpå føromtalte Victoria Bergsman fra Taken by Trees medvirker. Nummeret er bygget op omkring en off-beat-rytme og er det nærmeste, pladen kommer en traditionel sangstruktur med vers og omkvæd. Også nummeret “Comin’ Closer” er fantastisk iørefaldende. Der lægges ud med et par smukke atmosfæriske klangflader og et superfedt keyboard-tema, og nogle programmerede trommer falder ind og driver nummeret frem. Kort tid efter hører man en mandestemme, der synger en enkel og simpel tekst, som gentages.
Højdepunkter som disse gør An Album by Korallreven et lyt værd – men de lige vel lange passager med fyld undgår ikke at sørge for, at lytteren nok ikke bliver hængende meget længere end dét.
