Sidst vi hørte noget til Blue Foundation, var i 2007, da bandet udgav Life of a Ghost. Siden er Blue Foundation blevet minimeret til en duo og er nu tilbage med sit fjerde studiealbum. Det fortsætter på mange måder i samme forførende atmosfæriske og triphoppede stil, som man kender fra de tidligere plader, og det både klæ’r og keder.
In My Mind I Am Free byder blandt andet på gæsteoptrædender af Jonas Bjerre (Mew) og Sara Savery (Ghost Society/People Press Play), som bidrager til den sfæriske stemning med både lyd og vokal. Jonas Bjerre medvirker blandt andet som vokal på “Fundamental”, som på harmonisk vis sammenfører den elektroniske triphop med den svævende og drømmende karakter, man kender fra både Blue Foundation selv og i en vis grad også fra Mew. Bjerres letgenkendelige vokal står på én og samme tid som modstykke til og sammensmeltet med den instrumentale side, og nummeret forener på elegant vis den kantede synthesizer med den bløde keyboard-lyd og Bjerres virtuose vokalfærdigheder.
Synth-lyden præger flere af numrene, såsom “Ground Control” (ligeledes med Jonas Bjerre), føromtalte “Fundamental”, “Broken Life” og “Lost” (med Sara Savery). Savery er som Mew-frontmanden med til at skabe en luftig og svævende sfære, som gør lyden både meget behagelig og tiltrækkende. Den bliver imidlertid ikke kedelig eller tør, fordi den konstant suppleres med elektroniske elementer, der trækker lytteren ud af en stemning, der ellers godt kunne gå hen og bliver en smule for Enya-agtig.
Og det er præcis dét, Blue Foundation kan. Duoen har opbygget en fantastisk evne til at forene det højtravende med en lidt tungere elektronisk lyd, og de to skaber til sammen et både spændende og indbydende univers. Den mere melankolske side af In My Mind… leveres i høj grad af cellisten Cæcilie Trier (Chimes and Bells/Choir of Young Believers), som man blandt andet kan høre i “Hard Life” og “Needles”. Sidstnævnte nummer er mere dystert end de øvrige, og blandingen af synth og cello fungerer ret godt. Alligevel tiltrækker nummeret ikke yderligere opmærksomhed. Over fem minutter er længe, når der ikke er mere progression, end tilfældet er, og trods nummerets interessante mekaniske lyd sker der for lidt.
Generelt har Blue Foundation på In My Mind… godt fat i drømmepop og electronica og får dem forenet ganske overbevisende. Alligevel kan man godt savne noget udvikling i Blue Foundations lyd, for selv om de har leget mere med lyden og samarbejdet med produceren Kruzh’em, bærer lyden stadig meget præg af det, de lagde ud med tilbage på det første album.
Det kan man se som positivt eller negativt: Elsker man bandets legende og dog mørke univers, bliver man ikke skuffet over det nyeste udspil. Omvendt kan det momentvis godt føles, som om bandet sidder fast i en lyd, de ikke har eksperimenteret synderligt meget med, og derfor virker albummet en smule kedeligt.
