Point Break er som Vetos forrige udgivelse, Sinus, en ep, og det lader til, at bandet har fundet sig godt til rette i dette format, som de har proklameret, de vil holde sig til – i hvert fald noget tid fremover.
Pladens indpakning fungerer ret godt, og trods den afkortede længde formår lyden at trænge ned i dybden af Vetos rødder.
Lyden på Point Break er ret typisk Veto, og et kritikpunkt kunne således være, at bandet mangler musikalsk udvikling. Kvintetten forener på vanlig vis elektroniske passager med rockede og poppede elementer, der toppes og fuldføres med Abrahamsens vokal, som indtager en så dominerende rolle i musikken, at den viser vejen for en stemningsmættet ep. Samtidig fornemmer man som lytter den energi og spilleglæde, der lader sig høre gennem instrumenteringen, og som strækker sig over flere genretræk.
Med en sfærisk, poppet lyd indleder “Hidden Laws” ep’en, og der afsluttes med “Esc”, som med et synthet udtryk leder tankerne i retningen af clubstemning. Det indrammer egentlig pladen ganske fint og vidner om den alsidighed, Point Break trods ep-formatet indeholder. “Esc” er dog ikke blot et eksempel på den elektroniske lyd, Veto omfavner, men står også som et mere markant udtryk for de budskaber, Veto gerne vil bringe med deres musikalske side. Der findes en form for forløsning, når musikken fuldendes med Abrahamsens smertelige bemærkninger om livet, som det til tider tager sig ud: »No one is there / no one is waiting for you / you are the only one here«. Nummeret rummer imidlertid også den anden side, hvor man har siddet i mørke for længe og har tillært sig en måde at komme fri af det: »When you first stare straight into the dark / you can do anything / overcome everything«. Alligevel er det tankevækkende, at nummeret afsluttes med et rungende »You are the only one here«, der står som en nærmest fastlåst erkendelse, når pladens toner ebber ud.
Det er de store, eksistentielle emner, der ligger til grund for pladen. Samtidig maser hverdagens trivialitet og monotoni sig på, når det på “Consumer Logic” lyder: »I’m waiting for something to happen / I’m only waiting for the fire underneith us / threatening to eat us / I’m waiting for you«. Forbindelsen mellem de to ting synes ligetil, når konkrete hverdagssituationer forvandler sig til emner af mere eksistentiel art, og Point Break fremstår på den måde som en hård skal, der ved hver gennemlytning lader sin lytter komme et skridt tættere på kernen.
Pladen er en kompakt størrelse, der hiver lytteren gennem forskellige stemningsforløb, som blander det umiddelbare med det svært tilgængelige. Lyrikken bærer på forskellige betydninger, og man bliver som lytter påvirket til at føle sig både vemodig og opløftet. Kvaliteten på dette album er ganske høj, og trods kritikken omkring bandets manglende udvikling behandler de emner, der er så langtidsholdbare og universelle, at pladen ikke synes hverken irrelevant eller stillestående. Det er let at lade sig rive med, hvad enten det sker på “Hidden Laws” med en lettere, opløftet stemning eller “Turner”, der med sit beat præsenterer et mere massivt lydbillede. Hertil skal nævnes den sans for rytmik, der leveres gennem guitar, trommer og synth på numre som “Turner” og “Battle”, som liver op i lytteoplevelsen, og som ikke kun placerer Veto i den lyttervenlige, men også i den interessante ende af den musikalske skala.
