Plader

Their/They’re/There: Analog Weekend EP

Skrevet af Jesper G. Kaufholz

Bag det lidt sjove, men også lidt irriterende, navn står en samling af amerikansk indies store navne. Kommer de ud af skyggen fra deres respektive bands i denne nye supergruppe? Læs med her.

Their/They’re/There (herefter TTT) er noget så spøjst som en art indie-supergruppe. Bassist og sanger Evan Thomas Weiss slår sine folder i Into It. Over It., trommeslager Mike Kinsella har sin gang i soloprojektet Owen og flere andre bands, og guitaristen Matthew Frank kommer fra Loose Lips Sink Ships. Så de tre herrer har stamtræerne i orden.

At navnet på værket er landet på Analog Weekend EP, er ikke et tilfælde. Bandet samledes en weekend og indspillede direkte til magnetbånd, som var vi i 70’erne igen. Det er der kommet 13 minutter fordelt på tre sange ud af. Groft sagt kan vi sige, at TTT veksler mellem Into It. Over It.’s poppede punkfraseringer og Loose Lips Sink Ships’ mathrock. Læg de to sammen, og summen er noget, vi med lidt god vilje kan kalde for mathpop.

Fra mathrocken kommer guitarekvibrilismen, som med snoede rytmer og finurligt fingerspil kontrasterer rytmesektionen og sangen, der bevæger sig noget mere konventionelt. Der er nogle skift i tempi, men i øvrigt er sangene ret ligefremme og derudaf. Det her er summen af mathrock og poppunk, og poppen har vundet.

Fra første nummer, “Curtain Call”, til sidste tone er slået an på “Travelers Insurance”, er det de poppede sange, der bærer læsset. Mellem sangene er der lidt irriterende støjkollager, som faktisk hverken tjener som afveksling eller til at binde numrene sammen. Det smager lidt af, at TTT ikke rigtigt kunne lide tanken om, at de har begået en ret poppet lille sag med masser af melodi og harmoni. Og da de samtidig bruger cirka et minut på hver sang på disse støjkollager, kan man jo spørge sig selv, hvad meningen i øvrigt er, for det giver i hvert fald ikke afveksling, når de tyr til samme trick tre gange på tre sange.

TTT har dog nok kant til, at det hele ikke forfalder i sødsuppe. Vokalen er ofte på grænsen til det desperate, selv når alt er mest rosenrødt, og rytmesektionen holder sangene kørende, mens guitaren får lov at lægge sig øverst i lydbilledet og ved siden af rytmen. Det er ikke skidt, og håndværket er i hvert fald 100 procent i orden hele vejen.

Forbeholdet her må være, at medmindre man faktisk er til den her slags poprock, så er der ikke meget at hente. For fans af medlemmernes arbejde i øvrigt er TTT klart anbefalelsesværdige, for de præsterer faktisk at bruge deres respektive musikalske baggrunde som afsæt for ep’en – netop så TTT lander et sted lige mellem Loose Lips og Into It. Over It. Analog Weekend EP er sjov nok at høre de første tre gange, før det bliver lidt for ensformigt, så til alle andre end lige fans af ovennævnte bands, kommer der en meget forsigtig anbefaling og en påmindelse om, at man bør høre, før man køber.

★★★☆☆☆

Leave a Reply