Britiske Metronomy hører til blandt Sónar Copenhagens absolutte hovednavne og i kategorien for mere populær musik, ja, måske endda popmusik. Det kunne mærkes i foyeren, hvor bandet spillede klokken 22.
Der var lagt op til den helt store diskofest i bedste sen-70’er-stil. Med en baggrund formet som store lyserøde skyer og de to keyboards beklædt med hvide paneler lignede festivalens hovedscenen min forestilling om et kapel i Las Vegas. Dermed var der lagt op til en aften i kærlighedens tegn.
Bandets fem medlemmer udstråler allesammen en imponerende musikalitet og ikke mindst forståelse for liveshows. De var ikke bange for at falde i klicheernes vold og skrue op for diskoen med korsang og synkrone moves.
Nummeret “The Upsetter” fra 2014-albummet Love Letters blev fremført i downtempo og fik næsten karakter af en regulær sjæler med forsanger Joseph Mount på akustisk guitar. På “Reservoir” og “I’m Aquarius” var det derimod tydeligt, at den lyserød kærlighedssky ikke kun er en, man svæver på, men også danser, hopper og hviner på. Og er det ikke i virkeligheden kærlighedens essens som sådan?
Bandet talte nøjagtig til samme del af mig, der også danser hæmningsløst til vinyler med Supertramp ud på de sene nattetimer. Og samme ekstase syntes at brede sig over salen. Selv den svenske pige ved siden af mig, der ellers indledte med at brokke sig over, at de burde være mere elektroniske og ikke så poppede, dansede med mængden mod showets ende.
Selvom sidste års Love Letters har været bandets nok mest populære udgivelse, havde de også nogle af de mindst lige så gode (hvis ikke bedre) numre fra The English Riviera fra 2011 med, eksempelvis “The Bay”, der afrundede showet. Sangen kulminerede i lys; stroboskoplys og neonfarver, der pludselig blinkede på keyboardenes hvide paneler, og publikum blev sendt ud i fredag nats fest. Disko eller ej, så gik denne anmelder forelsket fra koncerten.
Fotos: Daniel Nielsen, FrozenPanda.com
