Et gennemgående træk for shoegazens revival synes de seneste år at have været manglen på grupper, der formår at skille sig ud. De ambitiøse intentioner, om alene at lade pedaler og endeløse indspilningsspor med akkorder skabe en stemningsmættet og atmosfærisk lyd, har alt for ofte vist sig at resultere i monotone albums med svage melodier og numre uden den mindste dynamik. The Pains of Being Pure at Heart, Asobi Seksu og A Sunny Day in Glasgow er alle ganske åbenlyse eksempler på grupper, der før eller siden har perfektioneret denne disciplin.
Meget kan man sikkert sige om Pinkshinyultrablast, men den russiske kvintet falder med garanti ikke i den ovenfor omtalte grøft. Siden debuten Everything Else Matters fra sidste år har gruppens medlemmer bearbejdet shoegazing-genrens teksturrigdom på deres helt egen måde. Til fordel for udflydende ”lag-på-lag”-produktion af let knasende guitarakkorder fik gruppen omtale for den omfangsrige brug af larmende basgange, tunge synthesizere og fuzzet heavyguitar i skabelsen af en mættet og særligt energifuld lyd. På den nærværende opfølger Grandfeathered er disse udtryk kun blevet forstærket.
Førstesinglen ”Kiddy Pool Dreams” er nok netop den komposition på albummet, der mest åbenlyst af alle illustrerer, hvordan gruppen har sat ild til sin i forvejen energiske og voluminøse lyd. Konstruktionen af nummeret er progressiv, og størstedelen af dets elementer lyder snarere som en slags mathmetal end egentlig shoegazing. Lydbilledet er generelt tung, og mødet med den kvindelige forsanger Lyubovs drævende sopran skaber et sært modsætningsfyldt univers ikke ulig Austras blanding af tung electronica og ekspressive sopran-vokaler.
Når man lytter til numrene på Grandfeathered, rummer produktionerne ofte så mange modsatrettede elementer, at det overordnede indtryk bliver, som havde man sat flere numre på samtidig. Åbningsnummeret med den passende titel ”Initial” er et godt eksempel herpå. Hele konstruktionen er bygget op omkring et kantet hiphop-beat med et rodet sammensurium af vokal-samples a la Tune-Yards. Idet man netop har antydningen af et skævt pop-nummer, får produktionen et ordentligt skrald synthesizere og beatet et ekstra lag. Nogenlunde samme fortælling kan man knytte til den storladne ”Glow Vastly” og afslutteren ”Grandfeathered”, der begge forekommer ambitiøse og vellykkede såfremt man ikke skyer overproduktion. Man skal være godt døv for ikke at kunne forstå, hvor kvintetten vil hen med deres selvdefinerede genrebetegnelser thunder pop og kung-fu-gaze.
Efter at have lyttet til Grandfeathered kan man ikke være i tvivl om, at Pinkshinyultrablast har tilføjet deres egen lille forgrening til den støjfyldte shoegazing-genre. Albummet er en melodisk sammenblanding af uigennemskuelig mathmetal, tung elektrorock og florlet sopran. Alt sammen produceret i Rusland. Hvor det altså ikke skorter på innovation, har gruppens stilmæssige udvikling også en skyggeside, som desværre svækker helhedsindtrykket af albummet. De konstante energiudladninger og dynamiske fluktuationer medfører, at mange af albummets fine nuancer decideret kvæles og uheldigvis forekommer mindre mindeværdige i albummets helhed. Denne bemærkning er dog kun et lille surt opstød midt i det store billede af et ambitiøst orkester, der på Grandfeathered udforsker en fortærsket genres grænser med overvejende held til følge.
