Soleima ridder med sin svævende og kække flødepop højt på bølgen af dansevenlig dansk pop med r’n’b aner, og hun trak da også et ganske anseeligt crowd på trods af, at hun gik på som dagens første navn på Countdown-scenen, mens størstedelen af Roskilde Festivals publikummer enten var ved at fortryde morgendagens brandert eller er i færd med at ølbowle sig til en ny.
Frontkvinden Sarah Mariegaard udspringer af det dansksprogede hiphop-kollektiv Flødeklinikken, men har med projektet Soleima skiftet det danske ud til fordel for de mere internationalt rentable engelske tekster. Jeg faldt ganske uplanlagt over Soleima til Vegas Udvalgte 2016, hvor jeg vadede ind på Vegas Lounge-scene, mens hun og bandet var midt i et helt forrygende cover af Atlanta-rapperen Young Thugs sang “Check”. Vi fik desværre ikke fornøjelsen af “Check” til Soleimas Roskilde koncert, men der var heldigvis en masse andet godt at blive hængende for!
Da hun kun har udgivet en beskeden håndfuld sange, var det dristigt, da Soleima spillede hittet “My Boi” allerede som tredje sang, men det var tydeligt, at den gik rent hjem hos publikum, der velvilligt kastede hænderne i vejret. Den FKA-Twigs inspirerede sukkersøde popmusik går direkte i blodet, og alle kunne synge med på omkvædet, når Soleima holdt mikrofonen ud mod publikum. Herefter var det (ganske naturligt, det begrænsede sangkatalog taget i betragtning) så om så med sange som publikum kendte, men skidt med det. Stilen var lagt.
Sarah Mariegaards har en vokal, som jeg hverken vil kalde for decideret stærk eller svag, men som har en meget karakteristisk lillepige-vrængen, der virkelig passer fint ind i hendes glaserede popunivers. Live optræder hun med en guitarist, der også håndterer keys og en trommeslager, der virkelig fik lov til at brage igennem på en del af numrene. Det klædte virkelig koncerten med livetrommer, da den ellers ofte bar præg af mange båndede elementer. Det fungerede fint, men man mærker tydeligt en helt anden form for dynamik, når musikken rent faktisk bliver spillet live af rigtige musikere. Guitar-delen fungerede også fint, omend den til tider var så forvrænget af diverse effektpedaler, at man helt var i tvivl om hvor den egentlig lå placeret i lydbilledet mellem de samplede elektroniske produktioner.
Soleima var en kærkommen blød start på dagen for det tømmermændsramte Roskilde-publikum, og kan hun diske op med flere numre af samme kaliber som “My Boi”, så ser jeg ingen grund til, at hun ikke skal op og optræde på en af festivalens større scener om et par år.
