Den danske electropop-duo mono mono, bestående af Karoline Elsig og Jacob Franck, danner flydende lydnuancer af drømmende melodier og følelsesladen lyrik på deres nye EP, Natural. Opløftende, varme lydlandskaber skaber skarpe kontraster til de melankolske fortællinger, som omhandler tvivl i kærlighedsforhold og om at beslutte sig for at begive sig ud i det – eller lade være.
Natural er en kort affære, som EP’er nu er, men er stadig spækket med et hav af atmosfærisk lyd og effekter. Det står klart, at den københavnske popduo ved, hvilken retning de begiver sig ud i, hvad deres synth- og effektlandskaber angår. Eksempelvis er det stilrigt med de slentrende pads, der tager sin tid om at eskalere, men også med at trække sig igen og dermed svømmer rundt i hinanden. Trommerne gør sit job med ikke at tage for meget af opmærksomheden, selvom de er godt varierende og indeholder alverdens perkussion. Man kan lytte numrene igennem flere gange og blive forundret over de utallige lyde, der ligger gemt i de forskellige beats – hvilket er fremragende.
Dette får dog på samme tid også EP’en til at halte, ment på den måde, at man hurtigt kan blive blæst omkuld af rumklangen i den iskolde drømmeverden, der limer musikken sammen. På et nummer som ”Rumors” foregår der en del i den ledende vokal og endnu mere i dens underlægninger af vokalspor, der i takt med at trommerne flyver rundt i panoreringer og delay, får hele arrangementet til at virke en smule desorienterende. Dette gælder meget af pladen, men på samme måde er det også et udtryk for duoen, der bliver udført godt og komplimenterer deres lyriske verden.
EP’ens to sidste lydspor, ”Feel” og ”Free”, afslutter drømmeverdenen med nogle super karakteristiske lag. Her menes der vokal-brugen i ”Feel” og blæseren i ”Free”, som begge formår at introducere lytterens øre til nye lege efter en god omgang atmosfærisk elektropop. Variationen er velkommen, og gør de fem lydspor mindre sammenklæbende. Det hele kunne ellers godt gå hen og blive en anelse for atmosfærisk, med omkvæd, der bliver gentaget en del gange i løbet af de forskellige lydspor, men også af de varme pads, der som nævnt før, flyder meget ind i hinanden, og i virkeligheden går hen og bliver en tand for dominerende.
Det er generelt for Natural, at den gennemgående lyd drukner i effekter, og hermed bliver lettere mudret i mixet. Man kan dog argumentere for, at mono mono alligevel får markeret sit værd i lyden, for i det store billede resulterer det i sidste ende i et omgivende og medrivende univers, der fortæller en god historie og skaber rammerne for en af den slags gåture i mørket, hvor man lige kan ane støvregnen i lyset af lygtepælene.
Natural er en drømmende kompilation af gode modsvar til nutidens pop-verden, da der er givet plads til eksperimenterende, såvel som catchy omkvæd, der beriges med instrumentalstykker, der kan få tiden til at gå i stå. Nogle gange føles universet dog lidt for koldt og svært at overskue, men det holder ikke de forskellige lydspor tilbage fra at invitere lytteren ind i mono monos verden – i sidste ende får vi nemlig et nyt sortiment af lydelementer, som danner nye udtryk og får Natural til at forblive magisk og medrivende. Det bliver spændende på et tidspunkt at høre et fuldlængde album fra mono mono, for de har helt sikkert deres eget tag på det pop-genren.
