Det er ikke svært at høre, hvor eller hvornår portugisiskfødte Erika de Casier har hentet sin inspiration fra. Skruer man tiden tilbage til de gode gamle 00’ere, var hitlisterne oversvømmede med smørbløde stemmer og vuggende toner fra datidens største R&B-talenter, og de Casier lægger bestemt heller ikke skjul på, at det er blandt disse – Aaliyah og Destiny’s Child, for bare at nævne et par af de åbenlyse – hun føler sig allermest hjemme. Selv kalder hun pladen for en samling af sine personlige ”guilty pleasures” – som har hun taget det bedste fra fordums tid og sat sit eget moderne præg på genren.
Men hvordan lyder den danske R&B så anno 2019? Ikke så vanvittig anderledes end den gjorde i 2001. Den er stadig blød og lækker, og lægger sig et sted mellem ”da club” og ”da bedroom”, og de Casier kommer godt rundt i alle af genrens genkendelige hjørner. Et nummer som ”Intimate”, en af tre singler udkommet før pladen, er blevet trukket helt ned i tempo med et langsomt beat og drømmende synthesizers i baggrunden; både i tekst, tone og titel ligger nummeret op til en ordenlig omgang lagengymnastik, og de Casier tager den hele vejen, når hun kælent hviskesynger, »I wanna get/ intimate witcha«. Det er behageligt og venligt, og egentlig ikke så sindssygt spændende – tekster om sex bliver hurtigt kedelige og usexede.
Bedre går det med de lidt blidere tekster til numre som ”Good Time” eller ”Puppy Love”. ”Good Time” flirter fint med hiphop og danceehall-genrene og forbliver med sit simple beat en sødmefuld fortælling om at være forsigtigt forelsket; om at være lige på det der prøvende stadie, hvor man ikke er helt sikker på den anden endnu. ”Puppy Love” er derimod præcis ligeså sukkersød, som titlen bedyrer, og kaster gladeligt om sig med sætninger som »Yeah I will/ love you for ever and ever and/ ever and ever and ever« og »been looking at you/ like your are perfection«. Det er uomtvisteligt naivt, også selvom det er på den selvbevidste måde, og der er grænser for hvor meget denne anmelder kan holde ud at høre om at være »really into you« på mere eller mindre den samme måde, uden at jeg begynder at kede mig en smule. Pladens mest interessante nummer, den dansevenlige ”Do My Thing”, går da også mere i Destiny’s Childs ”Independent Women, Pt. 1”-fodspor, og teksten om at gøre hvad der passer en, og ikke undskylde for noget eller ændre sig for nogen ligger i helt naturlig forlængelse af 00’ernes stærke R&B-kvinder. Den type af tekster kunne jeg personligt godt have brugt nogle flere af.
Essentials er mega lækkert produceret, og utrolig nem at lytte til. Teksterne har de Casier selv skrevet, og det betyder rigtig meget for en genre som R&B, hvor selv de allerstørste kvindelige kunstneres allerstørste hits er skrevet af andre (”Independent Women, Pt. 1” er, trods Beyonce Knowles’ biddrag, mestendels skrevet af tre mænd). Desværre er det ikke helt nok til at pladen skriver sig over i den danske R&B-historie. Hertil er klicheerne og inspirationskilderne lidt for åbenlyse, og troperne lidt for trætte. Dog skal der gives point for de Casiers bløde fløjlsstemme, og pladens insisteren på at omfavne de såkaldte ”guilty pleasures”. Bare klø på, søster.
