Aah ja, du rene og rå, uforfalskede rockenergi! Zig Mentality er punket rock, med en energi der smager henad Rage Against the Machine eller andre af 90’ernes rockbands, da de var unge og sprøde. Der ligger da også et cover af “Killing In The Name” på YouTube og vidner om inspirationen (selvom man pt ikke kan få lov til at se det, pga. alle de her forhandlinger mellem KODA og et YouTube der spiller mægtigt med musklerne). Men et pokkers cool navn de har, Zig Mentality, med konnotationerne strittende i flere retninger: sick, cigarettes og ordets egentlige betydning; brat at ændre kurs. Som i ordet zigzag. At give nul og en skid for de vedtagne regler og bare gøre det man har lyst til, eller som de selv udtrykker det: »Punk isn’t about a sound, but an attitude. It all comes down to burning the rulebook, bucking trends and breaking from the status quo«
For et par uger siden anmeldte jeg Used Cassettes og var begejstret over deres slackede fanden-i-voldske tilbagelænethed. Deres selvbetitlede svanesang af et rockalbum, der var en kulmination OG afslutning på ti års samarbejde. Modsat Used Cassettes er der ikke meget tilbagelænethed over Zig Mentality. Det er punket rock lige op i fjæset på lytteren, men alligevel et eller andet sted, drevet af den samme kredsen om det lette, søde liv. En slags tilværelsens ulidelige lethed. Kvinder, joints og rock’n’roll og selv om jeg er ret vild med alle de bands der italesætter køns- og raceproblematikker, så kan jeg sgu også meget godt lide et band som Zig Mentality, der bare spiller rockmusik uden de store filosofiske overvejelser og undertoner. Rock’n’roll’ens begejstrede rusfyldte ridt på livet. Adrenalinbruset.
Selvom Zig Mentality debuterer med EP’en The Sesh, har de masser af sammenspil i bagagen. De tre medlemmer Jig (bas, leadvokal), Liam (leadguitar) og Quinn (trommer og vokal), er nemlig brødre med det fælles efternavn Dubé. Et navn de i flere år har busket under i gaderne i hjembyen Ontario og i Montreal og Toronto, før de gik i studiet i 2019 og indspillede de fem numre på EP’en.
Hvis man vil springe lige lukt ud i det fedeste nummer, så gå til tredje skæring med titlen “Stoned Love”. Det er lidt anderledes end de øvrige numre, med et dubbet beat og feeling i verset, før omkvædet bliver punket rock igen. Og ja, korrekt, der er ikke voldsomt meget dybde i teksten om en joint og om hans kæreste, der kommer over og, tja… Stoned love: »Stoned in love, stoned in love now/ I wanna have a good time/ I never want it to die/ Stoned in love, stoned in love now« som omkvædet i al sin banale volumen lyder. Det er ren attitude og det leveres på fedeste vis. Åbneren “Sesh on” handler om det samme: »The smell of green/ That’s the freshest of all colognes/ Pick up my phone/ I call her over for a little puff/ She’s got a fresh Q of Alaskan Thunderfuck«. Google selv Alaskan Thunderfuck, det ser rimeligt effektivt ud. De resterende tre numre har samme vibe og alt i alt er det bare den fede stemning, der er på spil. Et glimrende afbræk fra hverdagens tumultariske gentagelser. Tag det for hvad det er, men husk at give den max volumen.
