Fredag eftermiddag bød på det største dilemma for Northsides hiphop-hoveder, da to af festivalens største rap-koncerter overlappede. Skulle man tage til Little Simz eller til Jpegmafia? Begge kunstneres diskografi er fyldt med højdepunkter, og deres koncerter bliver som regel mødt med stor ros, så der var ikke noget at sige til, at sådan en beslutning ikke var helt nem at træffe.
Hvis man var en af dem, der valgte den mere eksperimenterende mulighed, var der i hvert fald ikke noget at fortryde. På tværs af eftermiddagens sidste time udviste Baltimore-rapperen nærmest mere energi, end nogen hiphop-gruppe sammenlagt kunne have formået. Selvom Nova-scenen ikke ligefrem er lille, var det lige før, at den ikke var stor nok til Jpegmafia, idet han under hvert nummer både løb, hoppede og kravlede fyrigt rundt omkring på scenen. Og i samme tråd blev det selvfølgelig også til en tur nede hos publikum senere under sættet.
Selv de aggressive udråb, der udgør store del af hans rap-tilgang på studieindspilningerne, blev i koncert-formatet til både brøl og skrig. Præstationen var ofte så intens, at han knap nok havde luft nok til at fuldende hver linje. Leveringen blev derfor en smule fragmenteret til tider, men det vil også være synd at sige, at det var noget, der rigtigt trak ned, for den energiske udstråling, der i stedet trådte til, var simpelthen noget af mest betagende, man kunne ønske sig fra en hiphop-koncert.
Hvis man var bange for, at Jpegmafia ikke ville spille noget fra sin seneste og anmelderroste udgivelse, Scaring The Hoes, idet albummet er et samarbejde mellem den eksperimenterende hiphop-kollega, Danny Brown, og ham, så blev tvivlen manet til jorden kort inde i koncerten med projektets første single, “Lean Beef Party”, hvor han tilmed rappede i Danny Browns sted. Setlisten bød også på “Steppa Pig” og “Garbage Pale Kids”, men højdepunktet må siges at være titelsangen, som han indledte ved at erklære, at det nu var tid til at “scare the hoes”. Det var helt sikkert også et nummer, publikum havde set frem til, og de var på imponerende vis hurtige til at hoppe med på sangens hastige klapperytme.
Det var dog ikke de eneste kollaborative indslag, han havde med. Det blev både til portioner af Brockhamptons “Chain On” og Denzel Currys “Vengance”, hvilket netop er sange, som han selv optræder på. Han leverede tilmed en autotune-svøbet ‘a capella’-udgave af Carly Rae Jepsens 11 år gamle megahit “Call Me Maybe”, som han før har gjort det, og sangen blev selvfølgelig mødt med stor begejstring og singalong-bidrag fra publikum.
Der var nærmest ikke en finger at sætte på Jpegmafias koncert. Det er en kunstner, der efterhånden har opbygget så stærkt et katalog, at han nærmest bare kunne trykke på shuffle-knappen i sit sangbibliotek – hvilket han også på underholdende vis kommenterede at være “out of order”. På Northside viste han altså endnu en gang, hvorfor han er betragtet, som en af den eksperimenterende hiphop-scenes største figurer. Og som det gjorde flere gange under koncerten, rungede publikummets “Peggy”-mantra som et vidnesbyrd om netop denne status, efter han til sidst var trådt af scenen.
